Danmarksserien Pulje 4

NØRRESUNDBY SEJREDE SOM ET HOLD

Foto: Nørresundby fB

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen og hvem scorede jeres mål – samt hvad tager I med jer fra opgøret?
– Vi mødte Sæby og vandt 4-1. Målscorer blev Stæhr, Toft, selvmål og Pallis. Vi tager med at vi scorer 4 mål samt at målene kommer fra mange kanter. Dertil sejrer vi som et hold og er ved at opbygge nye værdier.

Hvem skal I møde i den kommende weekend, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
– Vi spiller på lørdag ude mod Lyseng som er et stærkt hjemmehold.

Hvis du skal beskrive Jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Godt organiseret, med dygtige specialister i front.

Hvis du ser på resultatet i sidste spillerunde, giver det dig så tro på tingene før denne kamp og hvorfor?
– Vi har altid tro på tingene og vi bruger hele truppen, hvor mange unge også byder sig til. Vi investerer både i erfaringen men også i fremtidens NFB-hold. Vi skal knokle for alle point og så bygger vi på derfra.

Hvis du skulle sætte en overskrift på jeres kommende kamp ud fra dine forventninger, hvordan vil den så lyde og hvorfor?
– Hårdt arbejde, disciplin og holdindsats. Med det kommer vi længst!