Danmarksserien Pulje 1

INTERESSANT STYRKEPRØVE MELLEM KFUM ROSKILDE OG HERLEV

Foto: Roskilde KFUM

En ny spillerunde venter lige om hjørnet, hvem skal i møde og hvornår skal kampen spilles?
– KFUM møder Herlev på udebane, og det foregår fredag kl. 18,30.

Kan i mønstre, det som du vil betegne som stærkeste opstilling og hvordan vil i taktisk gribe kampen an?
– Vi må fortsat regne med at undvære rutinerede Rasmus Lundberg, der døjer med problemer i baglåret. Vi vil spille vores sædvanlige, offensivt orienterede spil, hvor kombinationen af fart og tålmodighed er nøgleord i cheftræner Stefan Håkanssons koncept. Samtidig skal vi sørge for at gardere bagude, så vi ikke bliver sårbare over for omstillinger

Hvis du skal beskrive jeres modstander og hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– I turneringens anden kamp vandt vi 2-0 hjemme over Herlev. Deres hold talte på det tidspunkt mange nye spillere og var tydeligt nok ikke rigtigt sammenspillet. Men vi så flere spillere med gode tekniske kvaliteter, og selv om placeringen viser noget andet. må vi regne med, at de har løftet sig kollektivt i de mellemliggende to måneder.  At Herlev sidste weekend havde LSF ude i tovene og var uheldige med at tabe 2-3, det må sige noget om en vis kvalitet og samtidig tjene som en advarsel, hvis nu nogle af vores spillere skulle forestille sig, at kampen i Herlev bare skal overstås.

Hvis du skulle sælge kampen, så der kom flere tilskuere på stadion, hvad kan man som tilskuer så forvente af kampen?
– Interessant styrkeprøve mellem to hold, der begge skal bruge de tre point, selv om man godt kan forestille sig, at Herlev vil være ganske tilfreds, hvis det skulle ende uafgjort.