København Serie 1 Pulje 2

FR.HOLM SYDHAVNEN JAGTER SEJR MOD BK FIX

Foto: BF Sydhavnen

Sæsonpremieren står for døren. Hvem møder I samt hvor og hvornår skal kampen spilles?
Lørdag kl. 13:00 åbner vi sæsonen hjemme mod BK Fix i Valby Idp.

Hvilket kendskab har du til jeres kommende modstander og hvad er dine forventninger til opgøret?
For at være ærlig, så er mit kendskab til Fix meget begrænset. Men det er et mandskab, som har spillet i serie 1 de sidste mange sæsoner, og derfor forventer jeg også at vi som oprykker står foran en svær kamp her i sæsonpremieren. Men når det er sagt, så betragter vi også os selv som et godt mandskab, der skal efterlade et rigtig godt aftryk i serie 1 i denne sæson, så jeg skal da ikke lægge skjul på at vi går helhjertet efter en sejr og 3 point.

Hvilken spiller kunne gå hen og blive Jeres X-Faktor i sæsonens første kamp og hvorfor?
Vi har heldigvis mange spillere med X-factor i sig. Præcist hvem der rammer dagen og får vist sig godt frem kan derfor være svært at spå om, men skal jeg komme med et kvalificeret gæt, så vil jeg sige Søren Andersen. Han er stadig lidt ramt på selvtilliden af at hans evige ven og rival, Mikkel Brodersen, blev kåret som topscorer i Valby Bladet Cup i sidste weekend (Det har Søren aldrig opnået), og forventer derfor at se en ekstra tændt og motiveret Søren Andersen på lørdag.