Københavnsserien

FC UDFORDRINGEN VIL BYGGE VIDERE PÅ SIDSTE KAMP

Foto: FC Udfordringen

Vi er ved at nærme os sæsonafslutningen. Hvad er jeres mål for den/de sidste kampe?
– Vi har to kampe tilbage, og dem skal vi have mest muligt ud af. Men det er to stærke modstandere, vi mangler. Så vi kommer til at skulle arbejde for det.

Hvor og hvordan vil I forsøge at straffe jeres kommende modstander for at sikre jer de 3 point?
– Ved at fokusere på os selv. Det var det, der gav os sejr i weekenden og det, der skal sikre os point i de sidste to kampe. Vi har især haft fokus på at få stabiliseret defensiven, og det lykkedes rigtig fint i vores seneste kamp. Det skal vi have bygget videre på.

Hvilke ord føler du bedst beskriver den modstander I står overfor?
– Vi møder HB, og da vi senest havde fornøjelsen af dem i serie 1, var de et stærkt mandskab. Jeg kender ikke så meget til dem i dag, men alle hold i denne række slår åbenbart hinanden, så jeg forventer endnu en svær og tæt dyst.

Hvilken spiller kunne gå hen og blive jeres X-Faktor og hvorfor?
– Defensiven krydret med lidt Ever-magi.