Jylland Serie 2 Pulje 13

HORNUM VIL SLUTTE ET DÅRLIGT EFTERÅR GODT AF

FOTO: Hornum Stadion

Vi er ved at nærme os sæsonafslutningen. Hvad er jeres mål for den/de sidste kampe?
– Vi går da efter at slutte et dårligt efterår godt af.

Hvor og hvordan vil I forsøge at straffe jeres kommende modstander for at sikre jer de 3 point?
– Tja… Vi er, som vi har været hele efteråret, plaget af skader, så forudsætningerne er svære. Men hjemmeholdet skal jo vinde, så de må jo komme – og så vi se på om der bliver rum til omstillinger.

Hvilke ord føler du bedst beskriver den modstander I står overfor?
– Solidt hold der fortjent er med i toppen.

Hvilken spiller kunne gå hen og blive jeres X-Faktor og hvorfor?
– Vi har et par stykker der har farten til at gøre ondt på hold der står højt, men om de kommer i spil på de pladser hvorfra de kan forvolde skade er desværre tvivlsomt grundet de rokader vi må foretage grundet skader. Så jeg udnævner ingen, og bruger den slidte frase om at holdet skal være vores x-faktor…