DALUM SKAL LØRDAG EN TUR TIL TØNDER OG MØDE FC SYDVEST

FOTO: Dalum IF

Sidst spillerunde i efterårssæsonen står for døren, hvad står på spil for jer og hvem møder i?
– Vi spiller på lørdag kl. 14.00 i Tønder mod FC Sydvest. Vi kan med en sejr ligge stor afstand til FC Sydvest og hvis vore drømme om en plads i Oprykningsspillet skal være realistiske kræver det nok 3 points på lørdag.

Hvordan ser truppen ud til kampen?
– Vi har på det seneste været begunstiget med meget få skader og ingen karantæner og det er heldigvis også tilfældet til kampen mod FC Sydvest.

Udfra tabellen, hvilken type modstander forventer du så at I kommer op imod?
– FC Sydvest har haft en lidt svær periode på det seneste og har endda skiftet ud på cheftræner positionen. Tilsyneladende uden den store effekt i hvert fald pointsmæssigt. Vi forventer dog en tæt kamp som vil blive afgjort på de berømte små marginaler.

Hvis du skulle sætte nogle nøgleord på kampen, hvilke ville du så vælge?
– Set fra vores synspunkt – gennem stor fight og tempo at finde frem til det gode spil i nævnte rækkefølge

Efterårssæsonen er slut, men I skal ud og spille playoff kampe – hvem skal I møde og hvornår spilles kampene?
– Efterårssæsonen slutter for os på lørdag, men der venter endnu seks kampe først på foråret inden Grundspillet afsluttes.