Jylland Serie 1 Pulje 9

MERE END 3 POINT PÅ SPIL NÅR ESBJERG IF92 OG SPANGSBJERG MØDES

FOTO: Esbjerg IF 92

En ny spillerunde venter lige om hjørnet, hvem skal i møde og hvornår skal kampen spilles?
Vi spillede i aftes mod SGI, en kamp som endte 1-1. Synes personligt at vi spillede en rigtig fin kamp, hvor vi kæmpede alle mand. SGI er et dygtigt hold, med mange gode spillere, som er gode i en mod en. Jeg synes dog at vi som hold fik dæmmet godt op for dem, og tvang dem til det mere simple spil. Næste kamp er på fredag, hvor endnu et lokalopgør venter. Her møder vi Spangsbjerg på hjemmebane kl 19.00.

Hvem er “den usynlige profil” på jeres hold, manden der tager de ekstra meter og hvem forventer du prikker kuglen i kassen?
Manden med de ekstra meter i benene må helt sikkert være Skoge. Han er her der og alle vegne inde på banen og løber utrolig meget op. Manden med målene er normalt en angriber. Indtil videre i denne sæson er det dog Steffen Guldborg som har fundet vej til målene.

Hvad er succeskriteriet i kampen og hvorfor?
Vi går ud med samme indstilling, som vi gør til alle andre hjemmekampe – forventning om 3 point. Efter kampen mod SGI har vi endelig åbnet point kontoen, så nu skal der bare flere på.

Hvis du skulle sælge kampen, hvad kan man som tilskuer så forvente af kampen?
Et vaskeægte lokalopgør, hvor der er mere end 3 point på spil! Der vil blive gået til stålet, og alle mand vil gøre sit ypperste for at trække sig sejrrigt ud af opgøret.