Jylland Serie 2 Pulje 21

ØLSTRUP MANGLER ET HALVT HOLD TIL SKJERN-KAMPEN

Foto: Ølstrup GU

En ny spillerunde venter lige om hjørnet, hvem skal i møde og hvornår skal kampen spilles?
– Vi skal spille mod Skjern GF på lørdag, og det bliver en utroligt svær kamp mod et super stærkt hold.

Hvem er “den usynlige profil” på jeres hold, manden der tager de ekstra meter og hvem forventer du prikker kuglen i kassen?
– Det bliver spændende, da vi mangler mange profiler til kampen pga. ferie og skader. Øv, men endnu engang tror jeg på at bredden forhåbentligt kan redde os nogle point

Hvad er succeskriteriet i kampen og hvorfor?
– Velvidende at vi mangler et halvt hold til kampen, så tror jeg at succeskriteriet må være at få point, dog går vi altid ud for at vinde. Skjern er kommet flot fra start med en sejr på 2-0 og senest 6-1 mod Tjæreborg IF. Skjern spiller rigtig god fodbold og de er gode over hele linjen. Vi er også kommet godt fra start med 3 sejre, men vi har måtte fighte helt vildt, da vi virkelig er ramt på de afbud. Dog skal alle der har spillet have stor ros for det de har leveret.

Hvis du skulle sælge kampen, hvad kan man som tilskuer så forvente af kampen?
– Jamen vi plejer altid at have nogle fede og intense kampe mod Skjern. Sidste sæson vandt vi 5-0 hjemme og 2-0 ude, men jeg tror kampen på lørdag bliver virkelig tæt og dem der rammer dagen, snupper de point.