Sjælland Serie 2 Pulje 2

BALLERUP JAGTER OPRYKNING TIL SERIE 1 I DEN KOMMENDE SÆSON

FOTO: Ballerup Boldklub

Hvilken målsætning har I som klub for den kommende sæson, samt hvad mener du set ud fra Jeres forårssæson, der skal til for at realisere denne målsætning?
– Vi skal rykke op i Serie 1. I forhold til sidste sæson, så er vi en enkelt scoring ude mod Vallensbæk fra at rykke op. Så det er ikke meget der mangler. Men vi skal holde vores spillere fri af skader, så er vi ved at være der.

Hvis du ser på den serie og kreds, I som klub er havnet i efter sommerferien, hvad er så din umiddelbare vurdering af den styrkemæssigt?
– Jeg vil mene at den er næsten lige så stærk. Der var to virkelig stærke nedrykkere i sidste sæson, som også tog de ti billetter til Serie 1. Umiddelbart er vi en af de to stærkeste i år, sammen med Ølstykke FC.

Forventer du I får nyt blod ind i truppen og ligger der også triste afgange og venter. Samt hvordan ser din egen fremtid ud indenfor fodboldens verden?
– Ja, der kommer nok et par stykker ind. Men vi har fem ugers opstart, så der kan nå at ske ting og sager. Den anden vej er der et par stykker, som trapper ned. De bliver dog i klubben.