Danmarksserien Pulje 4

HOLSTEBRO KNUSTE SILKEBORG KFUM I PREMIEREN

Holstebro Boldklub (Foto: Dorthe Adelfred)

Hvem forventer du bliver manden med de afgørende mål, samt hvem står på stregen i den anden ende og skal forhindre netmaskerne i at blafre? Samt hvordan vil du beskrive disse spilleres styrke?
– Vi har mange offensive spillere, der kan score mål, men jeg tror, at modstanderen skal holde et ekstra øje på Emil Zetterquist, der virker skarp og i god form. I modsatte ende virker keeper Martin Andersen også til at have fået handskerne snøret rigtigt. Han har set rigtig god ud indtil videre. Emil Zetterquist er nærkampsdygtig, stærk, fremragende med hovedet, sparker godt med begge ben – og så ved han, hvor målet står. Martin Andersen er hurtig på stregen, teknisk dygtig, holder boldene og er en fremragende igangsætter med præcise udspark.

Hvilke ung spiller skal man holde specielt øje med hos Jer i efteråret, og hvorfor?
– Jeg tror, at Mads Agger fortsætter sin udvikling i denne sæson. Han bliver bare bedre og bedre for hver kamp, han spiller!

Har i fået tilgang af nye spillere hen over sommeren eller har i mistet nogen og er I styrket til efteråret?
– Tilgange: Matias Fjeldal Olsen (Thisted FC), Kristian Bach Nielsen (U19 Sønderjyske) og så er der rykket 6 af vores egne U19-spillere op i a-truppen: Lasse Lilbæk, Emil Vestergaard, Oliver Hove, Patrick Da Silva, Bo Balder Berg og Anders Nicolaisen. … Afgange: Andreas K. Kock, Lasse Sørensen, Nicolaj Knudsen og Filip Hinge. Efter min opfattelse er truppen stærkere nu, end den var i sidste sæson!

Sæsonens første kamp er afviklet – hvem mødte I og hvad blev resultatet af kampen? Samt hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen?
– Vi mødte Silkeborg KFUM på hjemmebane og vi vandt 7-1. Det var en kæmpe holdpræstation med 6 forskellige målscorere + et KFUM-selvmål.