Jyllandsserien 2 Pulje 4

FORMEN PLEJER AT VÆRE TIL SERIE 5 FODBOLD I ASA

FORMEN PLEJER AT VÆRE TIL SERIE 5 FODBOLD I ASA

Hvor og hvornår starter i forberedelserne til forårssæsonen og på hvilket tidspunkt skal I træne i 2020?
– Vi starter op d. 25 Januar med den sædvanlige standerhejsning. Sammen med de andre seniorhold mødes vi og får skudt sæsonen godt igang. Efterfølgende træner vi hver tirsdag og torsdag.

Bliver der serveret suppe eller har I andre faste traditioner og hvordan plejer fremmødet at være til opstart/standerhejsning hos jer?
– Der bliver serveret suppe til vores opstart. Hvad angår fremmødet, har vi opfordret alle fra holdet til at møde op, men nu vi se. Det er stadig koldt udenfor, så vi må se om alle divaerne tropper op.

Hvem er træner og hvilke andre personer er tilknyttet jeres hold i foråret?
– Vores træner er fortsat Frank Ole Enevoldsen, som med succes, har ført hos fra serie 3 til nu JS. Samtidig har vi vores helt igennem fantastiske holdleder Anders Pilegaard , som altid er den første og sidste mand på Asa. Derudover har vi fået en ny holdleder, som skal hjælpe Anders – nemlig Morten Bech. Ham glæder vi også til at byde velkommen til klubben. Et stærkt hold som er tilknyttet vores hold.

Hvordan plejer formen at være hos spillerne, når i starter forberedelserne til den nye sæson?
– Det er ikke til at vide. Det kan godt være at vi nu er et Jyllandsseriehold, men formen efter juleferien plejer aldrig at være bedre end til serie 5. Der er selvfølgelig altid de få flittige som træner og alt det pjat i løbet af julen, mens de andre træner i at udvide mavesækken med flæskesteg og sovs. Så det er altid en god ting, at vinteropstarten er lang, fordi der kommer helt sikkert til at være nogen der skal have lang tid om at komme i form. Dog er det med sikkerhed, at én person møder op i god form. Vi får nemlig vores egen Rambo tilbage fra udsendelse. Han løber solen sort, så ham glæder vi os til at få med på holdet igen.