Jylland Serie 2 Pulje 15

KÆMPE SIGNING I ØLSTRUP

Foto: Ølstrup GU

Står den i begyndelsen af 2020 på træningslejr og hvis ja hvor skal I hen eller er der et ”ryste-sammen-arrangement” hjemme i klubben?
– Jeg er faktisk lidt i tvivl, vi plejer at gøre det men har ikke hørt noget endnu. Det plejer at være i forbindelse med en træningsturnering i Skjern, så måske det bliver sådan igen 🙌

Er der på rygtestadiet nye spillere på vej til jeres klub, samt hvordan ser det ud på afgangssiden?
– Vi holder stort set på samme trup fra sidste år, men vi har fået os noget af en signing da Jacob Sandal som de sidste år har spillet 2. Division inde i Ringkøbing har valgt at komme tilbage til barndomsklubben 🤩 ingen tvivl om det er en kæmpe styrkelse. Vi får forhåbentligt også vores super dygtige førstemålmand tilbage fra en langtidsskadet med skulderen, men der er en masse ting der skal testes før vi ved om det bliver helt godt med skulderen og om han er helt klar, men det håber vi virkelig. Om vi får andre må opstarten vise, men folk er velkommen til bare at prøve om det er noget for dem – Man kan se mere på Ølstrup GUs facebookside.

Hvis man ønsker at prøve noget nyt, hvorfor skal man så slå et smut forbi jer og fortsætte karrieren der?
– Det er seriøst men utroligt sjovt, der er altid kongestemning i omklædningsrummet og mange hænger ofte ud 1-2 timer efter træning og bare har det sjovt. Der er plads til alle og man er ikke “mere værd” fordi man er førsteholdsspillere frem for andenholdsspiller.

Søger i træningsmodstandere og hvis ja hvem og hvordan skal man kontakte jer?
– Skriv til os på Ølstrup GU facebook side hvis man er interesseret – vi mangler vist stadig at få en kamp eller 2