Jylland Serie 1 Pulje 5

AALBORG FREJA VIL TILBAGE I JYLLANDSSERIEN

AALBORG FREJA VIL TILBAGE I JYLLANDSSERIEN

Er der en person i jeres klub du gerne vil fremhæve for hans/hendes store (og måske usynlige) arbejde for klubben og hvorfor vil du gerne fremhæve denne person?
– I en forholdvis stor klub som vores, så vil der altid være utrolig mange man kan fremhæve her. Dog vil jeg i dette tilfælde fremhæve vores herreseniorformand, Christian “P”. Selvom han har formået at vælge sig selv til dagens profil til en af vores hjemmekampe, så yder han en fuldstændig vanvittig og frivillig indsats for klubben og specielt for alle herresenior spillere i klubben. Han er altid positiv, og forsøger at gøre alle tilfredse selvom det er svært. Han er et kæmpe aktiv for klubben!

Hvornår og mod hvem skal i spille forårets første træningskamp? Samt hvordan ser programmet ud for de andre træningskampe?
– Senest Update i December, der lagde første træningskamp 15/2, hvor modstanderen var usikker. Men jeg er ret overbevist om at der er kommet styr på den del. Fra den 15/2 og frem til turneringsstart, der ligger der en træningskamp hver weekend.

Hvad er eller bliver jeres fokuspunkt i opstarten, samt hvad er begrundelse for i fokuserer specielt på det?
– Vores fokuspunkt bliver 100 % at finde tilbage til et stabilt udtryk, hvor defensiven er på plads. Med den offensiv vi har, så vil vi altid skabe chancer og ikke mindst score mål. Sidste gang vi var i Serie 1 lukkede vi kun 6 mål ind i 14 kampe, så vi håber selvfølgelig at kunne gentage noget lignende.

Hvad er dine forventninger til dig selv til den kommende sæson – hvad enten du er spiller eller træner?
– Personligt forventer jeg at ligge endnu et lag på min udvikling, vi får en dygtig og dedikeret målmandstræner til klubben, som helt sikkert kan være med til at udvikle mig. Derudover skal præstationer følge med udviklingen, og dermed bidrage med alt hvad jeg kan for igen at have Aalborg Freja tilbage i Jyllandsserien til efteråret 2020.