Sjælland Serie 2 Pulje 3

6 TRÆNINGSKAMPE PÅ BORDET I SVEBØLLE

Svebølle

Er der en person i jeres klub du gerne vil fremhæve for hans/hendes store (og måske usynlige) arbejde for klubben og hvorfor vil du gerne fremhæve denne person?
– Jeg vil gerne fremhæve Nadja Vielsted Jensen, som har sørget for at vores hjemmeside er oppe og køre igen med fuld musik. Optakt og nedtakt af vores kampe, samt diverse indslag omkring fodboldklubben generelt. Det er en sand fornøjelse, og hun er virkelig dygtig til det. Det har været med til at give klubben et løft i den rigtige retning.

Hvornår og mod hvem skal i spille forårets første træningskamp? Samt hvordan ser programmet ud for de andre træningskampe?
– Vi spiller i alt 6 træningskampe, og har primært arrangeret mod hold fra serie 1. Vi føler at vi gerne vil presse os selv i træningskampene, så derfor matcher vi os selv hårdt, for at sætte overliggeren højt til forårs turneringen

Hvad er eller bliver jeres fokuspunkt i opstarten, samt hvad er begrundelse for i fokuserer specielt på det?
– Det er vel det samme som for alle andre. Formen skal slibes af, og vi skal have bygget noget grundform op efter en lang pause. Når det er på plads kan vi begynde at arbejde med det taktiske.

Hvad er dine forventninger til dig selv til den kommende sæson – hvad enten du er spiller eller træner?
– Forventningerne til trænerteamet generelt er at vi ligger på og bliver endnu skarpere end vi allerede er. 😉 Det samme gælder i og for sig spillertruppen. Vi glæder os utroligt meget til at starte arbejdet op igen, og komme i gang med en ekstrem spændende forårs sæson for hele klubben og byen.