Jylland Serie 1 Pulje 8

AGF-TRÆNER HÅBER PÅ DEFENSIV FORSTÆRKNING

FOTO: Kim Kristiansen, AGF-træner

Hvad er klubbens målsætning i forårssæsonen og er den realistisk – hvorfor/hvorfor ikke?
– Vi har ikke en målsætning endnu. Vi skal først vide hvem vi er, men vi går på banen for at gøre en god figur. Vi træner seriøst og har det sjovt. En mere konkret målsætning skal vi lidt tættere på sæsonstart for at ramme. Sidste sæson var det overlevelse den stod på. Hvilket lykkedes. Lad os håbe vi kan forbedre os her i foråret.

Hvilket personligt mål har du i forårssæsonen?
– At vi skal have det sjovt, udvikle os. Både individuelt og som hold. Specielt udvikling som hold har jeg gode forventninger til da vi har mange gengangere.

Er der kommet nye spillere til klubben, samt er der også røget nogle den “forkerte vej”? 
– Der er desværre lidt flere der er stoppet end jeg havde håbet på. En 4 stykker ender vi vist på. Og så er der kommet lidt nye folk og flere er velkomne. Vi satser på at have en trup klar midt marts. Så har alle vist sig frem og så tager vi den derfra.

Hvilken betydning får de ovennævnte til- og afgange for jeres hold?
– Vi er noget presset defensivt. Her mangler vi 3-4 stykker. Så vi håber lidt der dukker nogen op med kvalitet og lyst til at spille sammen med os. Offensivt ser det fornuftigt ud, men en rigtigt målscorer synes jeg ikke vi har set endnu. Men vi er også tidligt på sæsonen. Der kan nå at ske meget. Vi glæder os til foråret melder sin ankomst. Så kan bolden atter rulle.