Jyllandsserien 1 Pulje 2

VATANSPOR VIL SPILLE MED I TOPPEN AF RÆKKEN

Vatanspor

Hvad er klubbens målsætning i forårssæsonen og er den realistisk – hvorfor/hvorfor ikke? 
Først og fremmest gælder det vel om at sætte en realistisk målsætning. Vi skal spille med i toppen og være med i kampen om oprykning. Om det rækker til oprykning må tiden vise.

Er der kommet nye spillere til klubben, samt er der også røget nogle den “forkerte vej”?
– Vi har fået tilgang af en gammel kending samt nogle nye ansigter. Vi har også måtte sige farvel til et par spillere – der i blandt nogle store profiler.

Hvilken betydning får de ovennævnte til- og afgange for jeres hold?
– Vi går et spændende forår i møde. Når man mister nogle vigtige spillere fra efteråret, så må nye træde til. Specielt de unge får muligheden for at vise, at der skal satses på dem.

Hvilket personligt mål har du i forårssæsonen?
– Vi skal i træner teamet sørge for at truppen går smertefrit igennem processen. Målet må helt klart være, at få 1-2 unge ind i start 11’eren. Vi skal finde den rigtige balance i forhold til truppen, men mon ikke det lykkes at give hår nok på brystet til et par stykker.