Danmarksserien Pulje 1

Taastrup møder Ishøj i morgen lørdag

FOTO: Taastrup FC

Hvordan vil du beskrive jeres træner (evt. dig selv), både som person og rent fagligt?
Jeg vil lade andre om at bedømme og beskrive mig, men jeg kan sige så meget at min profilanalyse gennem mit DBU A-licens viser at jeg er grøn.

Hvordan vil du beskrive spillernes motivation og intensitet i opstarten?
Det virker som om at spillernes motivation er i top og de glæder sig til at Danmarksserien går i gang.
Åben mikrofon! Hvad vil du gerne fremhæve som det mest positive ved jeres opstart indtil nu, og hvad trækker i modsatte retning rent negativt? Det mest positive er, at det virker som om vi ikke skal starte forfra i vores spiludvikling og aftaler. Så har vi scoret relativt mange mål i vores tre træningskampe. Til den negative side må siges at vi tilsvarende har lukket lige så mange mål ind.

En ny eller måske sæsonens første træningskamp venter lige om hjørnet, hvem skal i møde, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
Vi spiller i morgen lørdag d. 15. feb mod Ishøj på Farum Park da vi indgår i Superliga-dommernes “træning” i VAR systemet. Det gør at kampen spilles i 6 x 20 min og med fokus på VAR situationer. Det bliver sjovt og spændende at prøve.

Hvad er succeskriteriet for jer i den kommende træningskamp?
At udvikle vores spiludtryk endnu mere, samt arbejde med nogle forskellige pressituationer.