Sjælland Serie 2 Pulje 2

Orient GI-angriber fremhæver målmand: Var altafgørende

Orient-holdbillede – Foto – Orient Fodbold

Hvordan vil du karakterisere kampen?
Det var en tæt og intens kamp gennem hele første halvleg. B 1973 Herlev havde en del store chancer, men vi blev ved med at kæmpe, også selvom spillet ikke lige kørte. Som første halvleg skred frem, fik vi mere og mere overtaget i kampen og fik også scoret til 1-0. Vi kom hurtigt på 2-0 i starten af anden halvleg og mistede måske lidt fokus efter det. Heldigvis stod vores målmand Frederik Amt en kongekamp. Uden ham kunne det nemt være endt galt. Vi lukkede kampen med syv-otte minutter tilbage med en scoring til 3-0.

Hvordan var holdets effektivitet?
Effektiviteten foran mål kan vi ikke være utilfreds med, men den kan altid blive bedre.

Hvis du skal fremhæve kampens detalje, hvad var det så?
Målmand Frederik Amt havde flere 100 procent redninger, og det blev kampafgørende.

Synes du, at kampens resultat er retvisende ud fra spil og chancer, og hvorfor?
B 1973 Herlev havde vel fortjent et mål eller to, men man skal udnytte sine chancer, når man får dem, og det var vi bedre til. Jeg synes, vi vandt fortjent, men sejren skulle nok ikke have været så stor.

Synes du, at holdet holdt sig til gameplanen, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Vi holdt os fint til gameplanen. B 1973 havde bolden for meget og blev også for farlige i mange situationer, men det må vi arbejde på. Vi havde spillet fire kampe i træk uafgjort, og jeg synes, vi var påvirket af det i første halvleg, hvor vi er for nervøse i både forsvarsspillet samt boldomgangen. Anden halvleg var mere efter gameplanen, men stadigvæk må Frederik Amt hive et par klasseredninger frem.

Hvilke positive og negative momenter tager du med fra kampen?
Resultatet er positivt, samt det at vi bliver ved med at tro på det, selvom spillet ikke lige køre. Det negative er mængden af chancer, vi gav væk, det skal blive bedre.

Hvem blev kåret som kampens spiller, og hvad viste han?
Frederik Amt med op til flere klasseredninger var altafgørende. Kampens spiller, helt klart.

Seneste kamp:
Modstander: B 1973 Herlev
Resultat: 3-0-sejr til Orient Fodbold

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]