Sjælland Serie 2 Pulje 2

Orient GI-angriber inden topkamp: Der bliver gået til stålet

Foto: Fodboldbane

Hvordan vil I forberede jer til kampen?
Vi har arbejdet meget med vores eget opspil, og hvordan vi løser det pres, der kommer fra Karlslunde. Samtidig har vi arbejdet med, hvordan vi presser, når Karlslunde har bolden.

Hvad skal forbedres i forhold til jeres seneste kamp, og hvorfor?
Vi skal være mere kyniske i felterne. Den manglende kynisme kostede to point senest, og der skal gerne tre point på kontoen, hvis vi vil være med til at spille om de sjove pladser til foråret.

Hvordan vil du vurdere jeres spillemæssige form?
Den er rigtig fin. Vi har spillet rigtig god fodbold de seneste tre-fire kampe, så det er jeg ikke i tvivl om fortsætter.

Hvilken type kamp tror du, at det bliver, og hvorfor?
Jeg synes, det der kendetegner de topkampe, vi allerede har spillet, har været fysiske kampe. Der bliver gået til stålet, og det er også forventningerne til denne rundes kamp.

Hvilke styrker har jeres modstander, og hvordan skal I undgå, at de kommer til udtryk?
Karlslunde har en rigtig fin offensiv med bevægelige kanter. Dem skal vi prøve at få lukket ned for. Hvis vi lykkes med det, tror jeg, der er gode chancer for tre point.

Hvad skal lykkes for jer, for at I står med sejren, og hvorfor?
Vi skal være kyniske i begge felter, lukke ned for deres kanter i opspillet, samt være klar på en fysisk kamp fra start.

Hvor meget vil tre point betyde for jer som hold i forhold til stillingen?
Tre point vil betyde, at vi stadigvæk har kontakt til de andre tophold. Det er en helt del sjovere at komme igennem en lang vinteropstart, hvis vi har oprykning at spille for i foråret.

Har du fidus til en bestemt spiller, og hvorfor?
Viggo Madsen skal i gang snart. Manden scorede efter behag i den seneste sæson, men har fået efteråret ødelagt lidt af diverse skader. Han ligner dog en mand på vej tilbage til fordomsstyrke på træningsbanen, så forhåbentlig kan han overføre det til kamp. Ellers tænker jeg, at vores to backs, Mikkel Thynov og Mads Sejr, bliver nøglen til at stoppe Karlslundes offensive kanter.

Kommende kamp:
Modstander: Karlslunde
Kampsted: Karlslunde
Dato & klokkeslæt: Lørdag 17. oktober klokken 15:30

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]