top banner
top banner
top banner
Danmarksserien Pulje 3

OVERTIDSSCORING SIKREDE SILKEBORG KFUM SEJREN OVER VIBORG FF

FOTO: Nicolai Johansen, Silkeborg KFUM (foto: Peter Leth)

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen?
– Vi mødte Viborg FF på udebane, og takket være en scoring i dommerens overtid kunne vi rejse hjem med en 3-2-sejr i bagagen.

Hvis du ser på kampen over alle 90 minutter, føler du så resultatet stemmer overens med spil og chancer?
– Generelt var det en rodet kamp, og det skyldes blandt, at kampen var præget af en voldsom sidevind, som gjorde det besværligt at få spillet til at flyde. I stedet blev det en meget fysisk kamp, og selvom vi først scorede sejrsmålet i overtiden, så kan man ikke indvende noget mod sejren. Vi rammer langt fra vores topniveau, men alligevel synes jeg, at vi er klart bedst gennem hele kampen og skaber også de største chancer. De får to heldige mål, hvor vi ikke er helt parate rent defensivt, men ellers synes jeg faktisk, at vi har fint styr på dem.

articles banner

Hvordan vil du beskrive jeres modstanders præstation i kampen og hvorfor?
– Som tidligere nævnt så koncentrerer vi os ikke så meget om modstanderen. Vi holder fokus på vores egne præstationer, og ud fra det vi leverede mod Viborg FF, så var det ganske enkelt ikke godt nok. Vi forventer meget mere af os selv, og jeg håber, at vi er klar til at gå på banen med en anden attitude og aggressivitet, når vi på fredag tager imod topholdet fra Næsby.

Hvilken overskrift synes du er mest passende for weekendens kamp?
– En klassisk premierekamp.