Fyn Serie 2 Pulje 3

Posten skabt af postmedarbejdere der fandt sammen i 1942

Posten Posten

Hvilke projekter har I lavet i klubben indenfor de sidste 2 år?
– Vi har efter flere års forhandlinger med kommunen og naboklubberne endelig fået en ekstra bane, med lysanlæg. Så BK Posten nu råder over 2 baner. Og de venter nu bare på at blive taget i brug.

Hvilken betydning har de for klubben?
– Det betyder at vi ikke længere skal dele bane med naboklubberne. Og at vi nu kan tilbyde vores 175 medlemmer bedre forhold med den ekstra banekapacitet.

Hvilke projekter er I igang med på nuværende tidspunkt?
– Vi har idag en 66 kvm stor overdækket terrasse som helt perfekt vender mod sydvest. Den bliver der tilbragt mange gode stunder på. Men mest når vejret er til det. Og derfor vil vi gerne kunne benytte den flere måneder af året. Så vi har et projekt igang med at ændre terrassen til én stor udestue. Vi har investeret i nye Velfac træ/alu facadepartier og døre til projektet, og er nu igang med at udarbejde byggetegninger. Den nye udestue giver os muligheden for endelig at kunne holde klubfester hvor ALLE medlemmer inviteres, under samme tag.

Hvis du kunne ønske, hvad ville du så gerne i fik gennemført?
– En tilbygning er uden tvivl det største ønske. Den skal rumme de 2 omklædningsrum som vi altid har manglet. Vi har idag 2 omklædningsrum og 1 ekstra i en gammel skurvogn, som for længst er udtjent.

Hvorfor?
– Det vil give os mulighed for at spille flere kampe samtidigt, så spillerne kan få et stærkere sammenhold på tværs af de 6 herreseniorhold og pigeholdet.

Hvad vil du fremhæve som din klubs største sportslige præstation nogensinde?
– Vi har mig bekendt aldrig været højere oppe end i serie 2. Så det er ikke de store resultater vi har skabt, endnu!

Hvorfor?
– Klubben er skabt af postmedarbejdere som fandt sammen i 1942 i et fællesskab omkring primært fodbold. Men målet har aldrig været resultaterne, men sammenholdet. Men tiderne og rammerne er ændret siden dengang og vi har idag også ambitioner om større resultater.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]