Sjællandsserien Pulje 1

RB 1906 i tæt samarbejde med FC Roskilde

Foto: RB1906

RB 1906 ligger flere rækker fra deres førstehold, men selvom de gør det, så er RB 1906 en platform for de unge spillere, inden de drager op på førsteholdet i 1. division.

– Jamen vi har startet et projekt, hvor vi skal have et større sammenhold mellem U19 og førsteholdet. Vi har mange unge spillere, og vi får de spillere op fra U19-holdet, som måske mangler det sidste for at komme op på vores førstehold. Vi er en platform til vores førstehold, hvor de unge spillere skal bruge et til to år til at modne sig, udtaler Morten Uddberg, om det tætte samarbejde.

RB 1906 har den fordel, at de får spillere ned fra FC Roskilde, men cheftræner fra RB 1906, Morten Uddberg, ser det ikke som en så stor fordel, at få for mange spillere ned, fra deres bedste hold.

– Jeg vil ikke have for mange ned. Jeg vil max have tre. Der er flere kampe, hvor vi kunne få syv-otte stykker. Jeg vil forsvar overfor mine spillere, at de skal spille og er gode nok, udtaler Morten Uddberg.

Flere af RB 1906s spillere er også i periferien til FC Roskilde. Det drejer sig blandt andet om den 21-årig, Gustav Rasmussen.

– Gustav Rasmussen blev sorteret fra, og har brugt det her halve år til at modne sig, Han er i tvivl om hvad han vil. Som udgangspunkt skal han tilbage til førsteholdet, udtaler RB 1906-cheftræner.

En anden spiller, som har været inde omkring 1. divisions-holdet, er den 20-årig forsvarsspiller, Simon Christoffersen. Cheftræneren fra RB 1906, har også store roser til den unge spiller.

– Simon Christoffersen har sagt nej til at spille på førsteholdet. Han fik ophævet sin kontrakt. Han er en dygtig forsvarsspiller, som kan gøre sig gældende til førsteholdet, udtaler Morten Uddberg, om det unge talent.

Om der er flere spillere, som kan spille sig tættere på Roskildes bedste hold i foråret, må tiden vise.

RB 1906 fører lige nu Sjællandsserien Pulje 1, med et point ned til Stenløse på andenpladsen. FC Roskilde ligger på sidstepladsen i 1. division. Otte point op til Skive, som ligger over nedrykningsstregen.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.