Københavnsserien

Respekt for hinanden og forskellighederne i Husum

Husum

Hvilke ord beskriver bedst din nuværende klub?
Mangfoldighed. Ikke en unik egenskab i en serieklub, men en vigtig egenskab, og noget vi sætter højt.

Hvor mange medlemmer er der i klubben?
Ca. 450, inklusiv passive medlemmer.

Hvad gør i dine øjne klubben til noget specielt?
Sammenholdet er godt, det er måske ikke fordi sammenholdet er meget bedre end andre gode steder, men der er sådan en respekt for hinanden og forskelligheder. Ude i Husum hylder vi mangfoldigheden, det at være forskellige og det nok en af de store forskelle fra andre klubber og omklædningsrum, i hvert fald hvor jeg selv har været, og hvordan jeg hører folk snakke om andre steder. Det er noget jeg værdsætter utrolig meget, måske fordi jeg selv er en lidt skæv personlighed, men hvis du opfører dig ordentligt, hvorfor skulle der så ikke være plads til dig fordi du samler på superhelte og er med i facebookgruppe med sindssyge film? Og det er noget der går igen i resten af klubben, udover alle de ting, har vi jo en support der lige har vundet årets fanpris fra Fodboldstudier, de leverer hver gang og det er en fornøjelse at være en del af.

Hvor tænke du derimod, at I skulle sætte ind for at gøre det bedre?
Det er lidt en varm kartoffel, og jeg vil prøve at svare uden at træde nogen for meget over tæerne. På vores hold savner jeg lidt mere selvjustits, at rydde op efter sig selv i særdeleshed, det er blevet bedre i år, men der stadig for meget overladt til holdlederne og de sidste 2-3 stykker i omklædningen og ellers en lidt højere prioritering af at dukke op til træning, det er dog også i fremgang. På klubplan kunne jeg godt tænk mig lidt mindre snakken i krogene og færre rygter, det er som sådan ikke noget jeg personligt tager mig af, men det kan godt være ødelæggende for forhandlinger og forventninger i disse.

Hvem fortjener et særligt skulderklap i din klub?
Dem er der mange af. Jeg vil dog give dem en bred betegnelse, de frivillige i og omkring Husum Boldklub. Hvem der ikke fortjener et skulderklap er arkitekten, der var en klar aftale om et kighul indtil damernes omklædning, og det kan jeg ikke finde, kan altid kalde mig Mikkeline og tage dilleren mellem benene som i folkeskolen og se om jeg kan snige mig med.

Hvorfor?
Det er dem der får hjulene til at dreje, uden deres indsats ville det kræve meget mere at spille i Husum, både økonomisk, men også i tid. Det er fremragende.

Hvor ser du klubben om 5-10 år?
Jamen jeg forventer da at fremgangen fortsætter. Så en etableret DS klub som minimum, med alt hvad det indebærer, både på og udenfor banen.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]