Fyn Serie 1 Pulje 2

RESULTATERNE VAR HÅRDE MOD BRYLLE/TOMMERUP I EFTERÅRET

Foto: Brylle/Tommerup

Er der en person i jeres klub du gerne vil fremhæve for hans/hendes store (og måske usynlige) arbejde for klubben og hvorfor vil du gerne fremhæve denne person?
– For at en klub kan køre rundt, er der selvfølgelig nogle frivillige, der tager et kæmpe ansvar, og får tingene til at fungere. Lars Drejergaard og Poul Krog laver begge et kæmpe arbejde i Brylle/Tommerup, og er den primære grund til at seniorafdelingen i klubben fungerer så godt. Men det er alle de frivillige i klubben, som er med til at Brylle/Tommerup er en god klub at være i, lige fra de mindste ungdomsårgange til seniorene.

Hvornår og mod hvem skal i spille forårets første træningskamp? Samt hvordan ser programmet ud for de andre træningskampe?
– Serie 1 holdet møder Nr. Aaby i første træningskamp d. 29/02. Derudover har vi 4 træningskampe. Serie 3 har 4 træningskampe, hvor den første er d. 08/03.

Hvad er eller bliver jeres fokuspunkt i opstarten, samt hvad er begrundelse for i fokuserer specielt på det?
– Fokuspunktet bliver først og fremmest at få folk i form. Vi har haft frivillig træning 1 gang om ugen over vinteren, hvor der har været stor opbakning, men det er alligevel en lang periode uden regelmæssig træning. Derudover bliver det at se spillerne an. Der er mange spillere, der kommer til at kæmpe om pladserne på Serie 1 holdet, så opstarten kommer også til at være en ny mulighed for mange af spillerne.

Hvad er dine forventninger til dig selv til den kommende sæson – hvad enten du er spiller eller træner?
– Som ny træner for Serie 1 holdet, så bliver det at få spillet nogle gode kampe i foråret. Resultaterne har været lidt hårde mod os i efteråret, så vi håber og tror på, at vi udover at spille noget god fodbold også kan få skrabet nogle point sammen. Jeg håber at kunne være med til at skabe en god træningskultur, hvor folk glæder sig til at komme til træning. Derudover håber jeg, at jeg kan være med til at udvikle mange af spillerne. Vi har en trup med mange unge spillere, som er gode på bolden. Mit mål er at få bygget på de taktiske ting, for de enkelte spillere, for så tror jeg vi kan få nogle rigtig gode kampe i løbet af foråret!