Sjællandsserien Pulje 2

Ringsted-træner: Kollektivt er vi gode

Ringsted IF 8752

Ringsted kæmper lige nu med i toppen i Sjællandsserien Pulje 2. Der er dog ni point op til Vordingborg, som er puljens duks.

Opstarten har også set god ud for klubben, selvom opstarten fik et bump på vejen.

– Kollektivt er vi gode, og var kommet godt i gang. Vi har mistet fem spillere, men vi har fået nogle spillere op fra andetholdet, så jeg er godt tilfreds med truppen. Jeg er rimelig fortrykningfuld, udtaler Ringsted-træner, Ole Pedersen.

Ringsted skulle have været på træningslejr i Tyskland, men den blev aflyst, grundet coronavirus.

– Vi sad i bussen, og var på vej til Tyskland, også fik vi meddelelsen om at vi skulle blive hjemme. Vi havde set frem til den tur, så det var lidt øv, siger Ove Pedersen.

Ringsted skulle have været af sted fra d. 11. marts til den 14. marts.

Selvom al fodbold er lukket ned i Danmark, så har Ringsted holdt sig i gang.

– Spillerne har holdt sig godt i gang. Vi har lavet nogle løb, og nogle stykker har spillet lidt bold på kunstgræs. De gutter jeg har, de sidder ikke sofaen, udtaler Ole Pedersen.

Ole Pedersen tror desuden at de kommer til at træne igen i slut marts-start april.

Hvis alt går som det skal, så starter Ringsted forårssæsonen op igen d. 18. april hjemme i mod Nykøbing FC.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.