Sæby brugerr sommerferien på at komme i bedre form

Sæby Sæby

Hvordan skal I bruge sommerpausen?
– Vi skal bruge sommerpausen på at komme i bedre form og blive mere bevidst om vores taktiske stil. Forstået på den måde at vi gerne vil have spillerne til at involvere sig mere i de enkelte opgaver og hvad der skal til for at de får succes på den specifikke position. Det kræver først og fremmest at vi er i form – så skal vi arbejde med det andet efterfølgende.

Hvornår starter I officielt forberedelserne til efterårssæsonen?
– Vi har været i gang med forberedelserne siden vi startede op efter corona pausen.

Forventer du, at I får nyt blod ind i truppen?
– Nej ikke umiddelbart, vi tager det ikke for givet hos os med nye spillere og vi går ikke ud med diverse annonceringer og fortæller nye kontrakter med nye spillere. Nye spillere er meget velkomne og vi elsker at få nye spillere til vores fællesskab – det vigtigste er dog at den enkelte vil bidrage til IF Skjold Sæby uanset hvilket hold det er til.

Er der nogle spillere, som du forventer, forlader jer?
– Lige nu forventer jeg ikke der er nogle som forlader os, dette kan altid nå at ændre sig før sæsonstart, så lad os vente lidt med en konklusion på det.

Hvis man som spiller overvejer at skifte klub, hvorfor skal valget så falde på din klub?
– Fordi du som spiller hos IF Skjold Sæby bliver en del af en klub hvor fællesskabet er fantastisk og trænerne vil gøre alt for at du kan udvikle dig til den spiller du gerne vil være. Det er muligt at spille på det højeste mulige niveau i lokalområdet, og hvis dit mål er at blive en dygtigere fodboldspiller, så er mulighederne virkelig gode hos os. Valget skal falde på os fordi du gerne vil investere i at blive en dygtigere spiller og bidrage til det hold du starter på.

Skal I deltage I nogle sommerturneringer?
– Nej vi har arrangeret vores egne træningskampe. Vi har bla. en træningskamp mod Bo Zinck og co. hvor vi har revanche til gode.

Hvad ser du mest frem til i sæsonen?
– At bevise at vores tilgang til fodbold kan give resultater i en stærk Danmarksserie, og vise det er sjovt at spille vores type fodbold. Vi har noget at skulle bevise i forhold til at blive en del af den bedste halvdel i DS

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

.