Danmarksserien Pulje 4

Sæby-spillerne er i fremragende form

Sæby Sæby

Hvad tænker du om, at regeringen igen har givet mulighed for, at I kan komme ud at træne?
– Det er jo fantastisk at komme ud på græs igen og møde spilllere, trænere og holdkammerater. Når det så er sagt, skal og vil vi have respekt for de regler og retningslinjer som er lagt ud af DBU i forbindelse med åbningen.

Hvornår begyndte I?
– Vores DS mandskab startede i tirsdags og resten af klubben starter så småt op i løbet af de næste par uger.

Hvordan var følelsen ved igen at komme på græs?
– Det var fantastisk! Alle er jo dedikerede til at spille fodbold, bidrage til et hold og udvikle sig i IF Skjold Sæby – og det skal vi forsøge at blive ved med. Det er da helt klart en lettelse for os at i gang med træne igen og vi håber snart en afklaring med hvad der skal ske i vores pulje, så vi kan blive mere målrettede.

Hvilke forholdsregler har I taget i klubben for at kunne træne?
– Vi følger DBU’s anbefalinger og retningslinjer.

Hvor ofte skal I træne resten af foråret?
– Vi træner 3 gange om ugen og 1 gang i weekenden – så dem der virkelig vil, får en mulighed nu.

Hvordan vil du beskrive jeres holds form efter den længere pause?
– Vores spillere er i fremragende form, det er tydeligt at langt størstedelen har været meget aktive i karantænen, det er virkelig en fornøjelse at se. Når det så er sagt, så er det også tydeligt efter første uges træning at vi er meget langt væk fra den fodboldform, som vi gik i karantæne med. Vi er slet ikke der hvor vi skal være for at kunne spille 90 i Danmarksserien. Dette er heldigvis noget der er forholdsvis nemt at arbejde på, for spillerne er stadig skide dygtige fodboldspillere hvilket vi stadig ser på træningsbanen.

Var det overraskende for dig?
– Nej, det er bestemt ikke overraskende. Truppen har været dygtige til at presse hinanden med deres garmin udstyr – Anføreren er gået forrest og informeret om vejret var godt til løb. Patrick Nødgård og Mads Boelskifte har tilsyneladende presset Anders Høst ned på 4.03min/km hvilket jo er imponerende. Så har Graver og Lorenzen haft en udmærket dialog om hvem der er hurtigst. Det er faktisk bare nogle helt fantastiske mennesker vi har i truppen og det er en fornøjelse at være en del af.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.