Jyllandsserien 1 Pulje 1

SÆBY TOG 1. PLADSEN OG EN TUR OP I DANMARKSSERIEN

IF Skjold Sæby

Dommerne har fløjtet for sidste gang dette forår – hvor endte i henne i tabellen og er du tilfreds med Jeres slutplacering – hvorfor eller hvorfor ikke? Samt når du tænker tilbage på Jeres målsætning før efteråret gik i gang, levede i så op til denne? Og hvis ikke hvad gik der i dine øjne galt?
Vi endte i mod alle forventninger nr. 1, og tog dermed en oprykning til Danmarksserien. Det var fantastisk for hele klubben, og jeg går selv stadig med et smil på læben, når jeg tænker tilbage på oprykningsdagen. 2-1 sejren over Randers Freja på hjemmebane foran flere end 600 tilskuere, og den efterfølgende aften var en sand fornøjelse. Inden sæsonen havde vi en målsætning om at spille med i den sjove ende, og så længe som muligt være i spil til de to øverste pladser. Hævet bundniveau krydret med bedre struktur i holdet har gjort, at det hele kulminerede i år. Derudover er fællesskabet helt unikt. Vi har omkring 10 spillere, som kører fra Aalborg til hver eneste træning, samt 2 som tager turen fra Århus. Det er rigtige Sæby-drenge, og det vidner om sjældent set klubfølelse. Jeg er vild med det!

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, hvad ville du så evt. gerne I som hold havde gjort anderledes i løbet af foråret, når du kan stå og se tilbage på nuværende tidspunkt, eller gik alt ”bare” som planlagt?
Vi har slidt og slæbt i mange kolde vintermåneder for at stå knivskarpt til denne sæson, og de kolde vinteraftener var det hele værd!

Hvis du ser tilbage på foråret, hvilket hold vil du så betegne som ”forårets hold” og hvorfor? Samt hvilket hold levede derimod ikke op til de forventninger du havde og hvorfor? Samt hvordan mener du har niveauet i Jeres kreds har været generelt set?
Forårets hold kommer jeg nok ikke uden om, at vi selv må tage på os. Jeg havde regnet med, at Gugs skarpe offensiv ville gøre ondt på flere modstandere – også havde jeg troet at både Hobro og Randers ville kunne bygge videre på deres suveræne efterårssæson.