top banner
top banner
top banner
Jylland Serie 1 Pulje 10

SELVMÅL OG STRAFFESPARK DA FUGLEBAKKEN OG AABENRAA MØDTES

FOTO: Niklas Henriksen, Fuglebakken

Hvem var modstanderen i jeres seneste træningskamp og hvad blev resultatet i denne kamp?
Vi var på træningslejr til Aabenraa, hvor vi mødte et dygtigt serie 1-hold. På et klodset selvmål og et straffespark kom vi hurtigt bagud, men resten af første halvleg foregik på vores præmisser. Vi blev dog aldrig rigtigt farlige, og da vi satsede i anden halvleg, blev vi straffet på et kludemål.

Hvilke forventninger havde du/I forud for kampen, samt blev disse indfriet?
Vi har forsøgt at arbejde nogle nye principper ind i opspillet, og det fik vi trænet rigtigt fint mod en dygtig modstander. Vi har flere nye spillere, som falder fint ind i truppen både socialt og spilmæssigt, og vi var fortrøstningsfulde efter kampen.

articles banner

Hvem møder I næste gang, samt hvor og hvornår skal kampen afvikles?
Vi møder Galten, som i sidste sæson sloges om overlevelse til det sidste. Vi havde to tætte kampe med dem, og de virkede bedre end deres resultater. Vores gamle træner står nu i spidsen for dem, og det er derfor mere end en træningskamp for os.

Hvordan vil du beskrive den opstart, som I indtil nu har været igennem og hvad mangler I at finpudse?
Vi har haft en en rigtig god opstart, med spændende nye idéer fra trænerteam og gode tilgange. Vi er meget spændte på sæsonen, og vi håber, at vi kan overgå sidste sæsons pointtotal og dermed kæmpe med om oprykning til serie 1.