Danmarksserien Pulje 4

Serie-stjerner: Blev rundtosset af Grønkjær

Frank Hansen – Foto – Silkeborg KFUM

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

Frank Hansen var allerede som helt ung et lysende fodboldtalent, og han bed sig hurtigt fast på Ølstykkes førstehold. Han blev en del af de danske ungdomslandshold, og interessen for ham steg stødt.

Frank Hansen siger til LigaBold.dk, at han hurtigt blev modnet på førsteholdet i Ølstykke i en meget tidlig alder.

– Jeg blev forholdsvist tidligt rykket op i seniortruppen, da jeg var 15 år. Jeg fik debut hurtigt efter. Jeg kom på de udvalgte angående DBU-samlinger og kom på U15-landsholdet, og jeg blev i Ølstykke, da jeg synes, at jeg blev matchet godt, i og med at jeg spillede seniorbold.

– Normalen var, at man skiftede til et af de større hold med hele elitemøllen med ungdomsfodbold. Det var det rigtige valg for mig, og jeg var glad for, at jeg fik chancen. Jeg spillede på førsteholdet, hvor vi pendlede mellem 1. og 2. division, og vi havde en spændende trup og nogle spændende trænernavne, hvor jeg udviklede mig meget, siger Frank Hansen til LigaBold.dk.

Frank Hansen blev også bemærket i udlandet, og i 2003 viste hollandske PSV Eindhoven interesse. Den hollandske klub inviterede Hansen til prøvetræning og var ganske interesseret. Alligevel valgte danskeren at takke nej til et tilbud. Det fortryder han inderligt i dag.

– Der var lidt interesse, og jeg havde en agent tilknyttet. Man hørte lidt om det, da man var inde omkring u-landsholdet. Der var man altid en eftertragtet vare, og jeg var egentlig til prøvetræning i PSV et års tid før, at jeg røg til Esbjerg. Det kunne have været en mulighed, og jeg fortryder i dag, at jeg ikke sprang ud i det. Der var interesse, men jeg valgte at tage til Esbjerg og blive hjemme.

Var det dig selv, der sagde nej til PSV?

– Det var mig selv, der sagde, at jeg ikke var klar til det. Jeg havde nok den tankegang, at hvis jeg var god nok, så skulle jeg også nok ende i udlandet på et tidspunkt. Om jeg aldrig blev klar til det, eller om jeg ikke var god nok, det kan man så gøre op med nu. Det er i hvert fald et valg, som jeg fortryder, at jeg ikke sprang ud i det.

Blomstrede under Troels Bech

Frank Hansen valgte derfor at blive hjemme i trygge Danmark, og derfor var det en anden dansk klub, der fik glæden af ham. I januar 2004 skiftede 21-årige Frank Hansen til Esbjerg fB, og det var et godt skifte for ham, selvom det i starten var småt med spilletid.

– Esbjerg var kendt for at hente mange talenter ind og give de unge chancen. Hvis man var god nok, fik man også chancen. Jeg kendte ikke alverden til byen og klubben, da jeg kom derover. Det tiltalte mig dog meget, at unge spillere fik chancen, så jeg tog afsted. Jeg spillede så ikke det første halvandet eller to år, men jeg lærte utroligt meget. Jeg syntes dengang, at jeg var klar til at spille fra start af i Superligaen, men det kan jeg godt se nu, efter karrieren er endt, at det var jeg slet ikke klar til.

– Træningsmængden var hård, og niveauet var også bare markant højere, end hvad jeg havde været vant til. Men jeg udviklede mig meget under Ove P. (Ove Pedersen, red.), og så var det først, da Troels Bech trådte til, at jeg for alvor fik chancen. Der havde holdet nok lidt mere en spillestil, som passede til mig. Jeg spillede højreback på det tidspunkt og havde helt klart mine forcer i det offensive. Jeg var ikke den bedste defensive back, og der var nok lidt mere plads under Troels til at udfolde de kompetencer.

Hvor meget har Troels Bechs tillid betydet for din karriere?

– Det har betydet alt for min karriere. Hvis Troels ikke havde set min vej, så ved man ikke, hvad der var sket. Så kan det være, at man havde smidt håndklædet, eller man ikke havde slået igennem på Superliga-niveau og måtte tage et skridt ned. Så ved man aldrig, om det var gået den ene eller anden vej. Så både den modningsproces under Ove, og så var jeg heldig at udfolde talentet under Troels og bygge noget erfaring på i alle spillets facetter. Det har betydet alt.

Troels Bech afløste Ove Pedersen som træner i Esbjerg i 2006, og kort efter var Hansen fast inventar på Esbjerg-holdet og fik oparbejdet rutine. Når Hansen husker tilbage på sin Esbjerg-tid, er der to kampe, der står klarest erindringen.

– Det var lidt op og ned. Det var en supertid uden for banen. Jeg har lært mange dejlige mennesker at kende, som jeg stadig har kontakt med i dag. Det er jeg taknemmelig for. På banen var det lidt op og ned. Resultaterne var ikke altid prangende, men så var jeg i to pokalfinaler (i 2006 og 2008, red.), som vi desværre tabte.

Så pokalfinalerne var det største for dig i Esbjerg?

– Ja, det er nok det største. Jeg har også en bronzemedalje liggende, men det fik jeg på baggrund af, at jeg kom ind to minutter inde i overtiden i den første sæson i 03/04. Jeg følte, at jeg var en større del af pokalfinalerne, så det er det største for mig.

Blev omskolet

I 2008 forlod Troels Bech Esbjerg for at drage til Silkeborg. Frank Hansen blev i den vestjyske klub et ekstra år, men Bechs skifte til Silkeborg tiltalte alligevel Hansen. Træneren var interesseret i at hente Hansen til de rødblusede, og det blev en realitet i sommeren 2009 efter 104 Superliga-kampe for Esbjerg.

– Troels Bech var hovedårsagen til, at jeg skiftede til Silkeborg. Han var kommet dertil, og de lå til at rykke op. Jeg lavede en aftale om, at aftalen var gældende, hvis holdet rykkede op. Jesper Bech, som jeg spillede med i Esbjerg, havde også kontraktudløb og skulle også videre i karrieren. Vi snakkede lidt om det, og så var det så heldigt, at vi kunne tage til Silkeborg sammen.

For Frank Hansen var det nemt at falde ind på Silkeborg-mandskabet, da han kendte Troels Bech godt fra Esbjerg-tiden. Den daværende back blev dog omskolet i Silkeborg, da det gav resultater på fodboldbanen.

– Vi fik også nogle resultater til at starte med, hvor jeg spillede en lidt anden plads, end jeg havde været vant til. Jeg var hentet ind som højre back, og det spillede jeg i første kamp, men i kamp to mod Midtjylland kom jeg ind på den centrale midtbane sammen med Martin Ørnskov. Så vandt vi 4-0 og spillede en brandkamp, og så spillede jeg på midten derfra.

Ærgerligt SIF-exit

Det gik strålende for Frank Hansen under Troels Bech, hvor Hansen hørte, at han var en bejler til Ligalandsholdet. I 2012 forlod Bech dog Silkeborg for at tage til OB. Den nu centrale midtbanespiller savnede Troels Bech, men han præsterede stadig fint på banen og var anfører. En dag stoppede glæden dog for Frank Hansen. Lidt efter lidt fik han færre og færre spilleminutter, og det ærgrede Hansen.

– Jeg var anfører, men blev så gjort til ikke-anfører, og så dalede spilletiden. Det sluttede lidt ærgerligt, hvor jeg slet ikke var en del af truppen. Sådan er det i fodbold. Nogle gange har man en træner, der ikke ser ens vej, og det er de mekanismer, som der er i fodbold. Jeg havde dog håbet på, at jeg kunne have sluttet min karriere ved at have spillet fast og selv beslutte, at nu var tiden inde til at stoppe.

– Det ved jeg også er en meget romantisk forestilling om, hvordan det er at stoppe i fodbold. Det er de færreste, der får lov til at gøre det sådan. Enten er man ikke god nok, eller så kan træneren ikke bruge én mere på grund af, at man ikke er god nok.

Hvordan havde du det med det?

– Jeg var ærgerlig. Jeg ville gerne selv have valgt det, men der er ingen ’bad feelings’ i forhold til SIF og Peter Sørensen. Jeg må indrømme, at jeg var træt af det på det tidspunkt. Jeg syntes, at det var uretfærdigt, og jeg var berettiget via mine træningspræstationer til mere spilletid. Igen skal der altid to til en tango, og der kan man godt have et lidt fordrejet syn på det, når man er spiller.

– Man gør det, som man altid har gjort, og det er ikke altid nok. Nogle gange er der bare en træner, som har nogle andre idéer med nogle andre spillere. Det er sådan, som det er. Jeg blev i hvert fald mættet af fodboldverdenen og ville gerne ud af den efter SIF.

Hvad betød det for din motivation?

– Motivationen var dalet. Jeg synes, at jeg havde givet det et års tid, hvor jeg kæmpede og gjorde det, som jeg mente, skulle til. Jeg gjorde mit bedste, og når det ikke er godt nok, så mister man selvfølgelig noget motivation.

– Det er hårdt psykisk, og det er lige meget, om man er 22 år og har sin første kontrakt, er midt i sin karriere, eller man er i slutningen. Det er aldrig sjovt at have den følelse, så der følte jeg, at det var tid til at finde noget andet.

Jesper Grønkjær fik mig til at ligne en lille dreng

Efter at have været fast mand i Silkeborg, sad han ude i starten af sæsonen 2016/2017, og derfor var et exit uundgåeligt efter 162 Superliga-kampe for klubben. Frank Hansen har dog intet at sætte på Silkeborg i dag, pointerer han.

– Jeg er stadig bosiddende i byen, og jeg følger stadig Silkeborg IF. Det kan man ikke lade være med, da man stadig har sådan et bånd, selvom man ikke er der i dagligdagen.

– Så er der stadig nogle følelser, som gør, at man gerne vil klubben og de spillere, der er i klubben, det bedste. Selvom jeg ikke kender så mange af spillerne, så føler jeg stadig, at vi er kolleger, selvom jeg er færdig i den professionelle branche. Både klubben og byen betyder meget. Jeg har haft mange gode oplevelser.

Nogle af de gode og mindre gode oplevelser har Frank Hansen delt med fodboldspillere i Superligaen. Da han skal udplukke et par stykker, der har gjort indtryk, er han ikke i tvivl.

– Af modstandere har der været mange gode, men specielt Jesper Grønkjær fra FCK. Han fik mig godt nok til at ligne en rundtosset lille dreng en gang imellem. Jeg kan også huske, at efter at han havde skruet mig i jorden op til flere gange, så spillede jeg heller ikke, da vi mødte FCK, fordi jeg simpelthen var overmatchet. Han var vanvittig god. Fra mine egne hold spillede jeg sammen med Jim Larsen og Thorbjørn Holst i midterforsvaret i Silkeborg.

– Det var nogle sindssygt gode forsvarsspillere, hvor man ikke rigtig var utryg, selvom bolden blev spillet ind i midten, så var man sikker på, at de nok skulle få ryddet op. Så lå jeg med Martin Ørnskov på midten. Vi supplerede hinanden supergodt og havde så Jesper Bech liggende foran. Det var sgu en fornøjelse i Silkeborg. I Esbjerg har jeg spillet sammen med mange gode spillere. Fredrik Berglund siger lidt sig selv samt Jakob Poulsen og Jan Kristiansen. Det må være dem, som springer i øjnene.

Kan ikke slippe fodbolden

Næste skridt for Frank Hansen var en tur til Danmarksserie-holdet Silkeborg KFUM i september 2018, hvor han også spiller i dag. Han var dog en kort overgang i Kjellerup som assistenttræner. Projektet trak dog Hansen tilbage til Silkeborg KFUM.

– Jeg er venner med Christopher Poulsen, der tidligere har spillet i Silkeborg, Midtjylland og på landsholdet. Han var startet i KFUM på det tidspunkt, og han tog så kontakt til mig og spurgte, om det kunne være noget. Så mødtes jeg med Holger Kristiansen, der er i sponsor i KFUM. Han havde bare nogle vanvittige gode planer for KFUM for at føre holdet frem til 2. division.

– Det lykkedes desværre ikke i sommer, men nu giver vi det et skud igen her i denne sæson. Selve det projekt med at føre et seriehold op i divisionerne og tage de små skridt og udvikle sig både med hensyn til spillere og mennesker, det, synes jeg, er fascinerende.

– Det var fedt at være en del af det dengang, og nu er vi rigtig tæt på målet, så det er selvfølgelig også fedt og håber, at vi kan tage skridtet op til sommer, siger Frank Hansen, der ser stort potentiale hos Silkeborg KFUM. Klubben har blandt andet den tidligere Superliga-spiller Dennis Flinta som en af profilerne.

37-årige Frank Hansen er ’still going strong’ som spillende assistent i Silkeborg KFUM, og grunden til, at han spiller seriefodbold, er kærligheden til fodbold.

– Det er svært at slippe, når man er en gammel cirkushest, der ikke har lavet andet end at spille fodbold. Jeg tror, at det er meget naturligt, at man suger alt det ud af det, som man kan. Jeg synes stadig, at det er fedt at komme til træning og give den fuld gas, og så være helt ødelagt bagefter, når man har givet sig fuldt ud.

– Det er også fedt til kampe, hvor der er ekstra nerver på. Det at man stadig kan spille, det bliver jeg ved med, indtil man får at vide, at det ikke duer mere, eller man kan mærke, at det ikke duer mere.

– Det med, at der stadig er noget på spil, når det er Danmarksserien, og at man ikke bare spiller noget Old Boys nu, for det kunne jeg sagtens gøre. Det er naturlig del af det, da man stadig har konkurrencegenet i sig selv, som nok aldrig helt forsvinder.

To pokalfinaler, en bronzemedalje og op- og nedrykninger er noget af det, som Frank Hansen har oplevet som fodboldspiller, og derfor er det også en overvejende stolt Frank Hansen, der konkluderer på karrieren.

– Jeg er godt tilfreds, men jeg kunne godt have tænkt mig at have taget chancen og stået lidt på egne ben, da jeg fik chancen i PSV. Omvendt har jeg også haft det godt, og i størstedelen af min karriere har jeg spillet fast og haft det godt. Jeg har en dejlig familie, som jeg også tager mig af nu og er tæt på mine forældre.

– Jeg har ikke været den spiller, der har trukket de store overskrifter med at drible fire mand og sparke den op i krogen, men jeg har haft solidt håndværk og været solidt spillende samt hjulpet holdkammeraterne til at blive bedre, samtidigt med at man selv blev bedre.

– Det var den type spiller, som jeg selv synes, at jeg var, så er jeg ganske godt tilfreds. Man ville selvfølgelig gerne have spillet i FCK eller vundet én af de store titler, men med det talent, som jeg havde, så er jeg godt tilfreds, siger Frank Hansen til LigaBold.dk.

Silkeborg KFUM er i øjeblikket placeret som nummer to i Danmarksserien Pulje 4 efter seks sejre, tre uafgjorte og ingen nederlag. IF Lyseng topper puljen, men klubben har spillet en kamp mere end Silkeborg KFUM.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]