Sjælland Serie 1 Pulje 2

Serie-stjerner: Blev tørret af Ronaldinho

Morten Nielsen – Foto – Privat

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

Da Morten Nielsen jonglerede rundt i haven derhjemme som femårig, startede hans kærlighed til fodbold. Da han fik smag for fodbolden, blev backen en del af barndomsklubben Raklev GI.

En klub, som den i dag 50-årige tidligere FCK-spiller er træner for. Talentet udviklede sig, og Kalundborg stod klar til at byde backen velkommen. Raklev og Kalundborg var ellers rivaler, men Nielsen havde ambitioner. Siden blev det Holbæk, og så begyndte det for alvor, siger Morten Nielsen til LigaBold.dk.

– Jeg rykkede så senere til Holbæk, hvor jeg fik debut i 3. division som 17-årig, så jeg vidste godt, at det gik ret godt. At så karrieren tog fart, var lidt heldigt. I 1991 fik jeg Peter Bonde som træner i Kalundborg i Sjællandsserien, og der lavede jeg 27 mål. Der kendte han Klaus Berggreen og de forskellige inde i Lyngby, så der kom jeg ind og spillede noget Toto Cup-fodbold og var sammen med Per Pedersen og Torben Frank, de gamle gutter fra Lyngby og topscorerne. Vi vandt 6-3, og jeg lavede det ene mål, og Per lavede tre, og Torben lavede to. Der var Lyngby ude med snøren, men der var jeg i gang med min mureruddannelse.

– Som ung mand var jeg klar til at springe på, men der manede far lige ro i tingene, og så tog jeg det sidste halve år som murer. Så trænede jeg lidt alene med Kent Karlsson det første års tid, hvor jeg var i Lyngby, inden jeg blev prof, så der trænede jeg om eftermiddagen, hvor de andre havde trænet om formiddagen.

– Jeg har hele tiden vidst, at det var det, som jeg gerne ville, men at jeg slap igennem nåleøjet, det var jeg så heldig med at gøre. Heldig på den måde, at jeg havde en træner, der havde de rigtige kontakter, og vi spillede fornuftigt i Sjællandsserien og rykkede op i Danmarksserien, og så var vejen banet, så det var alletiders, siger Morten Nielsen til LigaBold.dk.

Skridtet til Lyngby var vildt. Kalundborg spillede i Sjællandsserien, og lige pludselig skulle have prøve kræfter med den bedste danske række. Han skulle spille på et hold med mange prominente navne, men Nielsen skulle hurtigt spille sig ind på holdet.

– Jeg var fuld af glæde og rigtig stolt. Jeg var ydmyg og havde stadig begge ben på jorden. Jeg var meget glad og stolt over at blive valgt til at komme ind. Det var også en anden tid også økonomisk, så var det alligevel et skridt i den rigtige retning. Der var ikke nogen, der kunne skyde igennem mig.

Hvordan var det at blive etableret spiller i Superligaen for Lyngby?

– Det var supergodt. Vi vandt så DM det første år (i 1992, red.). Jeg kom til i anden halvsæson, hvor der resterede 14 kampe. Jeg spillede de første otte kampe fra start, og det var direkte fra Sjællandsserien. Der var Henrik Larsen, Peter Nielsen, Claus Christiansen, Morten Wieghorst, Torben Frank og Per Pedersen, så det var ikke hvilket som helst hold, som jeg trådte ind og fik en startplads.

– At tage skridtet fra Sjællandsserien til Superligaen, der kunne jeg godt mærke de sidste seks-otte kampe, at der var tanken tømt. Jeg vandt DM med Lyngby det første halve år, hvor jeg var der, så det var vildt spændende.

FC København bød sig til

De gode præstationer i den blå Lyngby-trøje tiltrak opmærksom fra FC København, og han endte med at tage skridtet til København.

– Det var fordi, Keld Kristensen skulle overtage FC København, og han så nogle offensive kvaliteter hos mig som offensiv wingback. Interessen fik jeg at vide i det små, og så kom der mere og mere. Så kom man lige et skridt højere med FCK, selvom der var lidt roderi i butikken på det tidspunkt, så var det stadig en attraktiv klub. De hed jo B1903 indtil 1992, så det var utroligt spændende. Der var jo Johansen-brødrene (Martin og Michael Johansen, red.), Peter Møller og Diego Tur. Jeg har været privilegeret over, at jeg har spillet med nogle rigtig dygtige spillere. Det har været sjovt.

Han kom til FC København i 1994, og det blev en blandet tid for backen. Nielsen havde mange forskellige træner, og han var også ramt af en fiberskader. Det betød, at backen ikke fik kontinuerlig spilletid, men det blev alligevel til 98 kampe for FCK, hvoraf 74 af dem var i Superligaen.

I tiden i FCK-tiden blev det blandt andet til pokaltitler i 1995 og 1997. Der var god konkurrence om pladserne i startopstillingen, men Nielsen følte ikke presset. Han var bare glad for at være en del af fællesskabet.

Morten Nielsen fortæller, at han i 1998 fik muligheden for at komme på et udlandsophold, og her havde Flemming Østergaard en finger med i spillet. Det endte med at blive til et skifte til den bedste franske række og Strasbourg. Skiftet skete hurtigt, og han blev hurtigt kastet ud at skulle spille i Ligue 1, få dage efter at aftalen kom i hus.

– Det kom sådan i stand, at Østergaard (Flemming Østergaard, red.) kom til. Jeg havde en agent, der hed Benny Nielsen, der havde spillet i Gladbach. Der havde vi snakket om, at hvis der nu kom noget på et tidspunkt (var jeg interesseret, red.), og der var en mulighed for at prøve noget andet end den danske liga, hvor man mødte hinanden et utal af gange og kendte hinanden på kryds og tværs. Jeg ville godt opleve et nyt land at leve i. Så kom Thomas Rytter hjem og skulle spille den der højreback.

– Han var min gode kammerat fra Lyngby-tiden. Han var på det tidspunkt landsholdsspiller, og så var det måske sparsomt med spilletid, og så formidlede Østergaard en kontakt med min agent, og så gik det stærkt, at Strasbourg i den franske Ligue 1 gerne ville købe mig, og så gik det stærkt med at komme derned. Vi forhandlede torsdag-fredag, og så spillede jeg kamp lørdag, så det går nogle gange stærkt i fodbold. Der var Østergaard meget reel og hjælpsom, og det gjorde også, at han ikke havde én i sit lønprogram, der bare sad på bænken og var fyld, så på den måde gav den ene plads til den anden. Det var sådan, at det skete, samtidigt med, at jeg havde et ønske om at prøve noget andet.

Hvordan var det at komme til fransk fodbold?

– Det var helt fantastisk. Jeg havde fået min største søn, og jeg fik min mellemste søn dernede. Jeg synes, at Frankrig er et dejligt land. Hvis man er gensidig respektfuld over for dem, som man træner med og er ydmyg, men ikke for meget, for man skal også vise sig frem til træning, absolut, så bliver man respekteret. Jeg har ikke oplevet i nogen af de trupper at have det dårligt, der har jeg kunnet indgå. Det må også været grundet nogle menneskelige kundskaber, som man har tillagt sig efterhånden.

– Fransk fodbold var virkelig spændende. Jeg blev sat i omklædningsrummet i Strasbourg, da vi havde forhandlet i hus, og jeg kunne ikke ét ord fransk. Der sad en 20 drenge og kiggede på mig i jakkesæt, da jeg skulle træne første gang. Jeg troede jo, at jeg komme hjem at pakke, men det var der ikke tid til. Vi skulle spille mod Lyon om lørdagen, og jeg var kommet derned om torsdagen. Jeg skulle starte inde, og jeg kunne ikke et ord fransk.

– Heldigvis kunne keeperne lidt engelsk eller tysk, og langsomt adapterede man sig til sproget og træningerne. Det var bare virkelig udviklende for mig menneske at prøve sådan noget, hvor hjertet pumpede afsted, fordi man kunne mærke, at de tænkte: ‘Hvad fanden er det for en starut, der sidder derover, har vi fået ny spiller igen, hvad kan han, og hvor god er han?. Så man kom igennem nogle ting i sin karriere, der var ret spændende, siger Nielsen, der siger, at han lærte lidt franske gloser, som tiden skred frem.

Træner var lidt ‘psykopat’ en gang imellem

Tiden i fransk fodbold blev en tid med store oplevelser for backen. Først spillede han i Strasbourg i to et halvt år, inden han skiftede til Guingamp. I alt spillede danskeren hele fire et halvt år i fransk fodbold, inden han vendte snuden hjem. Her udviklede han sig meget som menneske, og det var en spændende tid. Nielsen havde dog også kontante trænere, som han har lært meget af. Det kunne dog også være lidt for meget.

– Jeg havde en fransk træner i Guingamp. Jeg spillede jo sammen med Florent Malouda og Didier Drogba, og dem havde jeg æren af, og der havde vi en træner, der hedder Guy Lacombe, som er meget udadvendt og meget hård. Han havde også det laveste budget i fransk fodbold, 100 millioner, og vi skulle klare overlevelse, og det gjorde vi så også i de to sæsoner, hvor jeg havde ham. Det var på grund af en stram taktik og en hårdhed og kynisme, og der syntes jeg, at det var lidt for hårdt på det tidspunkt, når man sad på et møde og blev udstillet, fordi man havde lavet en fejl som højreback, som endte med at koste mål. Så havde jeg det lidt svært ved, at jeg følte, at 17-18 spillere kiggede på mig, men de har nok tænkt: ‘Lad os komme ud at træne. Man laver fejl i fodbold’.

– Han var meget pegende på den enkelte, uden at han egentlig ville udstille os. Når jeg kigger på ham i dag, så er han den træner, hvor jeg har udviklet mig mest under, men jeg tror ikke, at alle typer udvikler sig under en type, der er sådan lidt diktatoragtig. Han kunne blive virkelig tosset og lidt psykopat en gang imellem. Han havde bare så meget passion. Med alderen bliver man også mere lempelig og rolig, og det tror jeg også, at han er blevet. På det tidspunkt var fodbold bare hans liv, og han analyserede, ligesom Hjulmand også gør, når man skal kigge på modstanderne. Vi skulle være opmærksomme på de finesser, så det i hvert fald ikke var dem, der kostede mål. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, og jeg respekterer ham helt vildt i dag. Han har nok givet mig allermest som træner og menneske.

Blev tørret mange gange af Ronaldinho

Af store spillemæssige oplevelser nåede Morten Nielsen at være på hold med flere klassespillere, og han stod også over et par verdensstjerner, som gjorde ham lidt rundtosset på back-positionen.

– Jeg mødte Redondo (Fernando Redondo, red.) fra Real Madrid. Vi var blevet kaldt ned for at skulle en træningskamp med FCK, og de manglede en modstander, så vi havde sådan en todagstur. Det er nok det bedste, som jeg har set. Jeg tror, at han havde klister på foden. Han var jo god i forvejen, men han var meget skadet, men det, som jeg så, var helt vildt. Så har jeg spillet mod Ronaldinho (i Ligue 1, red.), hvor jeg er blevet sat (tørret, red.) mange gange som højreback, hvor han lå i venstre side, så det er nok de to, der har gjort mest indtryk på mig. De var fremragende.

Hvorfor var Ronaldinho så svær at spille mod?

– Jeg var ikke særlig fodrap, så at stå over for sådan en spiller, som var god til at slå nogle indlæg og komme i dybden. De der hurtige fødder og stepover-finter var ikke lige min kop the, så nogle gange så man lidt tung ud, men som regel havde jeg noget opbakning på højre eller venstre side, som gjorde, at jeg ikke var alene i store rum med ham, for så var det slut. Han var pivhurtig.

Kastede sig over trænergerningen

I 2002 var Morten Nielsen blevet 31 år, og derfor var det tid til at komme hjem. Han ville gerne gå trænervejen, og Kalundborg i 2. division tilbød ham en spændende løsning som spillende træner.

– Jeg endte så i Kalundborg som spillende træner i 2. division, hvor klubben satsede lidt. Set i bakspejlet skulle jeg måske have taget et år eller to mere i Frankrig, fordi vi havde det godt, og man kan også sige, at jeg lønmæssigt var kommet op i et niveau, hvor jeg kunne lægge lidt til side ved at spille fodbold i forhold til starten af min karriere.

– Jeg glædede mig dog også til at komme hjem, fordi i det cirkus er det lidt det samme. Man tager afsted fredag, når man skal spille lørdag, og der er taktikmøder, man sover lidt og tager til kamp. Den der topstyring, som der var, og der skal være, den var jeg måske ved at være lidt træt af, så jeg følte egentlig, at det var fint at komme hjem, så de (børnene, red.) kunne komme i dansk skole, og jeg havde et håb om at etablere mig lidt højere oppe som træner, og så bød Kalundborg sig til i 2. division, som havde høje ambitioner, og jeg kom hjem i 2002, siger Nielsen.

Efter tiden i Kalundborg har han også været træner i Holbæk og Svebølle, og i dag er han træner for Serie 1-holdet Raklev GI. Selvom Morten Nielsen er blevet 50 år, så spiller han til tider for mandskabet.

Backen valgte at kaste sig over trænerfaget, da han gerne ville give lidt videre til den næste generation fra bagagen med store oplevelser fra en lang fodboldkarriere.

– For første har jeg oplevet så meget selv, og jeg har taget det bedste fra alle de trænere, som jeg har mødt, og jeg har taget det til mig, så jeg føler, at jeg har en kæmpe tank af ting, som jeg kan give videre til en ung trup. Fodboldfagligt synes jeg, at jeg er rigtig, rigtig skarp, og menneskeligt, som er en meget vigtig del og det psykologiske, det med, at man ikke skærer folk over én kam, og det arbejder man stadig med, men jeg er blevet bedre til det i takt med, at man bliver ældre.

– Jeg synes, at det er det harmoniske og motiverende, men også at jeg kan være hård, for jeg har trods alt oplevet en del på min egen krop, også at opleve psykopatiske trænere. Jeg tror bare, at jeg er en god blanding af de der snart 30 år rundt omkring, så jeg har en masse at give videre til nogle unge mennesker nede i Raklev, ikke kun på fodboldbanen, men også menneskeligt og som person uden for banen og over for dine holdkammerater.

– Det ligger mig også meget på sinde. Jeg vil ikke sige, at jeg skal opdrage på dem, men det ligger meget mig meget på sinde med fairplay, og at vi opfører os ordentligt og ikke er nogle svin. Det betyder meget for mig. Det kan godt være, at man kan gå til den derinde, men når kampen er fløjtet af, så må man takle det, hvis man har tabt og være glad, hvis man har vundet og respekterer modstanderen, siger den tidligere FC København-spiller, der tilføjer, at løbet er kørt i forhold til at være træner på højere niveau. Der skulle han have fortsat rejsen, da han var i Kalundborg og Holbæk.

Stolt og genert

Når Morten Nielsen skal opsummere sin fodboldkarriere, så tæller det blandt andet 62 kampe i Ligue 1 og 122 Superliga-kampe (74 kampe for FC København og 48 kampe for Lyngby) med flere titler i pokalskabet blandt andet pokaltitler med FC København i 1995 og 1997 samt mesterskabet med Lyngby i 1992, så er det med stolthed i stemmen.

– Jeg er stolt, men jeg går ikke og tænker over det. Der var en kammerat, der sagde til mig, at det er helt vildt, hvem jeg har spillet over for og sammen med, og han synes, at jeg skal være kæmpe-stolt. Jeg går dog ikke og tænker på det som sådan. Det er lidt sjovt, at Peter Møller sidder i DBU.

– Ham har jeg spillet sammen med, og Morten Wieghorst, der er assistenttræner, har jeg spillet sammen med. Hjulmand (Kasper Hjulmand, red.) har jeg mødt med Kalundborg i 2. division, hvor han havde Lyngby. Det er jo superfedt, men lige nu lever jeg trukket tilbage, og jeg tænker ikke på, hvad jeg har nået. Jeg er stolt, men jeg er også lidt genert ved at hive det frem, fordi det er ved at være så gammelt, så folk ikke husker det mere, men det gør de alligevel, og det er jeg meget beæret over, at de husker, siger Morten Nielsen til LigaBold.dk.

Ved siden af livet som fodboldtræner arbejder Morten Nielsen som murer, hvor han har sit eget firma. Han har også uddannet sig som personlig træner, og Nielsen var gerne på sigt bruge mere tid på at tage coache og motivere den enkelte ud fra de mange store oplevelser og erfaringer fra livet som professionel fodboldspiller.