Jylland Serie 2 Pulje 21

Serie-stjerner: Følte sig ikke værdsat i FCK

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

Da Johnny Thomsen i sine unge dage spillede i de danske serierækker, så var målet langt fra at blive professionel fodboldspiller. Thomsen hyggede sig og gik i byen hver weekend og spillede Serie 3-kampe.

En dag skulle backen spille en kamp for Fredericia KFUM, og her sad den daværende FC Fredericia-træner Ole Fritsen klar til at tage notater.

Her leverede Thomsen med bravur med ét mål og to oplæg, og derefter blev han inviteret til prøvetræning i 1. divisionstruppen. Johnny Thomsen siger til LigaBold.dk, at det var her, at han fik øjnene op for, at fodbolden kunne blive hans levevej.

– Der begyndte det at gå op for mig, at jeg kunne drive det til noget mere, end jeg havde gået efter. Der blev jeg mere målrettet og havde nogle rigtig gode sæsoner. Jeg blev placeret på et niveau, hvor jeg ikke havde været før, så jeg blev bevidst om, at jeg var bedre, end jeg havde troet, og så gik det bare slag i slag, siger Johnny Thomsen til LigaBold.dk.

Johnny Thomsen tilspillede sig en fast plads på FC Fredericia-holdet, hvor han var i fire sæsoner. Han priser den dag i dag sig lykkelig for, at Ole Fritsen opdagede ham, selvom han ikke var helt ung. Thomsen siger, at Fritsen var sin helt egen.

– Han var meget speciel, men også rigtig dygtig. Han kunne noget helt specielt i forhold til, at man gerne ville dø for ham på banen, så det var ham, der gav mig chancen, også selvom at jeg havde dårlige kampe som ung spiller, så blev han ved med at tro på mig, så det er det, som alle fodboldspillere har brug for, og så fik jeg heldigvis leveret tilbage med bedre præstationer. Så han har betydet alt i forhold til at kickstarte det hele for mig.

Stort skridt til SønderjyskE og landsholdet

Derefter tog det fart for Johnny Thomsen. I januar 2006 drog backen til SønderjyskE, og her skulle han hurtigt blive en profil. Thomsen husker, at skridtet var stort fra FC Fredericia til SønderjyskE, og Thomsen synes måske også, at han skulle have taget skridtet videre fra Fredericia noget før, end tilfældet var.

– Det var hårdt arbejde, og det har båret mig igennem det meste af tiden i de klubber, som jeg har været i. Det var det, som jeg skulle bringe, for at drive det, som jeg kunne drive det til. Men det var jo også en splittet trup, og vi rykkede ned. Jeg kom en vinter, og vi endte med at rykke ned, og vi havde et par sæsoner i 1. division. Så det var måske også meget godt for mig, da jeg skulle konkurrere med Peter Nymann.

– Han skulle videre, da de rykkede ned, og så kunne jeg komme ind at tage over. Han var dygtig dengang og fik også en fin karriere, og vi minder måske lidt om hinanden i det forløb, som vi har haft. Jeg husker det som en tid, hvor jeg skulle tilvænne mig tempoet og omklædningsrummet og den mere professionelle tilgang, som der var til det. Det var Jacob ‘Gaxe’ og så videre, der stadig var aktive. Der var det et omklædningsrum, som man skulle gøre sig fortjent til at komme ind i.

De gode præstationer på banen blev belønnet af den daværende landstræner Morten Olsen, da Thomsen blev udtaget til det danske A-landshold og fik debut 11. august 2010 i en venskabskamp mod Tyskland. Han havde før været en del af Ligalandsholdet.

For Thomsen var det en smule urealistisk og en kæmpe overraskelse at kunne kalde sig landsholdsspiller, men det var naturligvis en kæmpe oplevelse for backen. Han kunne dog godt mærke, at niveauet var skruet i vejret i forhold til at være i SønderjyskE.

– Jeg kom jo fra et miljø, hvor det var et helt andet niveau, så det var også svært, og jeg skulle virkelig anstrenge mig for at præstere godt i forhold til det niveau, som jeg blev placeret på. Havde jeg været i et træningsmiljø, hvor tempo og så videre var lidt mere sammenligneligt, så havde jeg nok lidt nemmere ved at nyde at være med, men jeg skulle hele tiden være ‘maks’ på, og når jeg ser tilbage, så var niveauet nok også lidt for højt. Det var også en erkendelse, og det er jo svært at acceptere, at niveauet ikke var til, at det rakte videre, også i forhold til min FCK-tid, som er det næste, siger Thomsen, der endte med at få tre A-landskampe.

Følte sig ikke værdsat i FCK – svært at håndtere pres

Som Johnny Thomsen nævner, var næste skridt i karrieren et skifte til FC København i juni 2011. På daværende tidspunkt var hovedstadsklubben inde i en turbulent periode.

Roland Nilsson havde overtaget for Ståle Solbakken, og præstationerne på banen stemte ikke overens med klubbens selvforståelse. For Thomsen var det fedt at komme til FC København, men som han selv udtrykker det: ‘I bagklogskabens lys, så var det ikke det bedste karrierevalg, selvom jeg ikke ville have været det foruden’.

Ærgrer du dig over, at du tog til FCK?

– Nej, jeg ærgrer mig overhovedet ikke over det. Det ville jeg ikke gøre om, men vi var et helt nyt hold, og fra klubbens side skulle man sætte et helt nyt hold sammen, efter at man havde været i ottendedelsfinalen mod Chelsea i Champions League. Det FCK-hold, som skulle bygges op efter det, vidste man godt ville tage tid, men man havde stadig forventet mere. Det var ligegyldigt, hvor godt vi havde gjort det.

– Jeg skulle tage over for den bedste back, der måske nogensinde har været i FCK Pospech (Zdenek Pospech, red.). Der vidste jeg godt, at det ville blive op ad bakke, og man kunne nok kun skuffe. Jeg havde en følelse af, at ligegyldigt, hvor godt jeg gjorde det, ville man blive holdt op mod det hold, der var blevet skudt afsted til diverse klubber.

– Jeg tror, at der er mange dygtige spillere, der har måttet sande, at det var lidt svære betingelser at præstere under, og træneren røg også efter et halvt år på trods af, at man lå nummer ét og havde nærmest lavet pointrekord i Superligaen, så skete der bare nogle ting, som var svære at have med at gøre, men jeg ville på ingen måder at have været det foruden, og jeg har også nogle rigtig gode oplevelser forbundet med det.

– Der var den missede Champions League til Viktoria Plzen, der overskyggede det hele, så det er jeg lidt ærgerlig over, men sådan er det. Vi formåede ikke at leve op til fordums styrke-hold, som havde været før os, og det var svært at leve op til.

Hvordan oplevede du presset ved at tage over efter Pospech?

– Jeg var stort set eneste dansker. Man har normalt en tilkørselsperiode på et halvt år, hvor man kommer ind i tingene. Jeg fik faktisk en rigtig fin start derovre, hvor jeg præsenterede godt i optakten i træningskampene, og de endte ikke med at hente en ekstra højreback, så det var ligesom mig, der skulle køre det igennem i Superligaen, Champions League og Europa League. Set i bakspejlet gav det lidt bagslag, at jeg ikke rigtig fik mulighed for at tilpasse mig.

– Det var fra dag ét. Det forventer man selvfølgelig, når man henter en spiller, der er inde omkring landsholdet og har en alder, der berettiger det, så det var forståeligt nok. Jeg var den eneste dansker i startopstillingen, efter ‘Zanka’ smadrede knæet i en kamp. Alt hvad der hed medier, interviews og alt op omkring kampe, det var tit mig, der stod der. Det var et kæmpe fokus, end hvad jeg havde været vant til, og det var jeg måske ikke helt gearet til.

Påvirkede det dig, at FCK ikke var der, hvor klubben gerne ville være i forhold til manglende resultater?

– Ja, alle, der fortæller noget andet, vil nok lyve om det, så hele det her mentale aspekt i det og den store bevågenhed, der er omkring de store klubber i Danmark som Brøndby og specielt FCK. Der skal man være gjort af et bestemt stof. Når man samtidig som mig blev far for første gang, og man havde en familie, der halvvejs pendlede frem og tilbage fra Fredericia, og der samtidig ikke var de optimale forhold uden for banen med et barn, der ikke lige ville, som man selv ville. Det kombineret med det store pres var sgu svært at håndtere.

Opholdet i FC København blev aldrig en succes for Johnny Thomsen og blot et halvt år efter, at han rykkede til FCK, var han fortid i klubben igen. Thomsen mener, at han ikke følte sig værdsat i hovedstadsklubben, og så fungerede det ikke med familielivet. I januar 2012 skiftede han til Randers FC.

– Det var lidt i tråd med, at det ikke fungerede med familien, og det tror jeg, at du kan spørge alle fodboldspillere, der har familie, om, at når der også er børn indblandet, så er man lidt ligeglad med den kontrakt i FCK, og den var selvfølgelig bedre end den, som jeg kunne få i Randers. Det siger sig selv.

– Men når man mødte ind på jobbet, og man følte, at det var ligegyldigt, og man ikke følte sig værdsat, og at man kunne bidrage med noget, så finder man rimelig hurtig ud af, at det er lige meget, hvad der står på lønchecken. Det fandt jeg da ud af. At jeg skulle videre, var jeg fast besluttet på. Det blev så Randers, og det kan jeg ikke lige huske omstændighederne om, men jeg kunne se mig selv i Randers. Den profil, som de havde, og den type, som jeg var, der kunne jeg bedre se mig selv, end hvor jeg var.

Du siger, at du ikke følte dig værdsat i FCK. Var det præstationer på banen eller presset udefra, eller hvad var det?

– De hentede også Lars Jacobsen og en anden talentfuld back Christian Gamboa, så man kom i overskud.  Når så jeg kom ind til træning, og det var lidt ligegyldigt, hvad man gjorde, fordi der var jo taget en beslutning om, at man ikke skulle spille, så følte man sig ikke værdsat, eller at man kunne bidrage med noget.

– Så det var både i spillerens, som var mig, og klubbens interesse at finde noget andet. Havde jeg været selv, og jeg måske ikke skulle tage hensyn til nogle andre, så kunne jeg måske godt have siddet der i noget tid og hævet min løn. Nej, det var sgu svært at møde ind, og så føle, at man ikke kunne bidrage med noget og følte sig værdsat, det er nok mit bedste ord, som jeg kan sætte på det. Det følte jeg ikke, at jeg var (værdsat, red.).

Vild sag tog overskrifterne 

Efter exittet fra FCK startede en fantastisk tid i Randers FC for backen, hvor han blandt andet fik en bronzemedalje og var i pokalfinalen. En bestemt sag var dog med til at stjæle rampelyset i 2016.

– Det var overordnet set en fantastisk tid, og så var der jo nogle omstændigheder i en sæson, der blev overskygget af noget andet end fodbold. Det var selvfølgelig fuldstændig vanvittigt at være en del af. Den bevågenhed, der var omkring, at ‘Keller-Borring-sagen’ kørte. Det tangerede nærmest den mediebevågenhed, der havde været ovre i FCK.

– Den tid kunne jeg godt have foruden, men resten af de sæsoner i Randers var fantastiske, og jeg følte mig vigtig fra dag ét ud fra de kvaliteter, som jeg havde. Randers og SønderjyskE minder lidt om hinanden med de værdier, som man sætter pris på. Der følte jeg mig bare meget bedre tilpas, og der passede det bedre for mig som person at spille i de klubber.

Er du overrasket over, at der kom så meget fokus på ‘Keller-Borring-sagen’?

– Ja, man tænkte lidt, at SE og HØR hellere ville have, at der var fokus på det i forhold til vores præstationer. Men omvendt så vidste vi godt, at det var kontroversielt. Det var selvfølgelig svært at navigere i, da vi skulle have en hverdag til at fungere og nogle kampe, der skulle vindes.

– Det var svært at holde fokus på, så jo, selvfølgelig overraskede det mig, at det var så voldsomt, at der stod fem-syv journalister til hver træning på grund af det. Det var vildt. Det formåede vi at være i, og man formåede at finde en løsning, heldigvis, men da det stod på, var det ikke sjovt.

Motiverende Todd og passioneret Moniz

I løbet af tiden i Randers FC havde Johnny Thomsen mange forskellige trænere blandt andre Colin Todd og Ricardo Moniz, men backen spillede fast. Han har ikke et ondt ord at sige om Ricardo Moniz, og Thomsen har aldrig mødt en så dedikeret træner som Moniz. Han boede nærmest på træningsanlægget, som Thomsen udtrykker det.

– Jeg føler nærmest, at det var vildere end den føromtalte periode, hvor der også var vind i sejlene (‘Keller og Borring-sagen’, red.). Det var bare noget helt andet, og det var også det, som man ville med det, og det var også fint, at man ville ruske lidt op i tingene. Den effekt med at ruske lidt op i tingene, den aftog, og man kunne måske fornemme, at man havde brug for noget andet på den lange bane. Der snakkede man også værdier og kultur, og at ændre det på så kort tid, det var måske at tage munden for fuld. Det var voldsomt. Jeg har ikke et ondt ord at sige om Ricardo.

– Jeg har aldrig mødt så dedikeret en mand. Han boede praktisk talt på træningsanlægget, og det forventede han også, at hans spillere gjorde. Hvis man som mig boede i Fredericia, og kun havde en dag om ugen, hvor man faktisk havde fri, og man var skadet, og man ikke lige mødte ind på en fridag og fik behandling. Der var absolut ikke forståelse for, at der var andet end fodbold og den del af det. Det havde han svært ved acceptere, og det havde jeg svært ved at leve op til. Man har også brug for som fodboldspillere at lave noget eller tænke på noget andet 24 timer i døgnet. Det havde han ikke forståelse for, var mit indtryk.

Colin Todd var fantastisk til mandskabspleje, men knap så analytisk. Den del tog Thomas Thomasberg sig af, og der var de som trænere lidt forskellige.

– Han havde det med at sabotere Thomasbergs øvelser indimellem, fordi han kedede sig. Man kunne godt mærke, at når Thomasberg stod for øvelserne, så var det en cheftræner, man havde som assistent. Så han er rigtig dygtig, og jeg kan godt unde ham den succes, som han har i dag, siger backen.

Colin Todd var dog med til at holde Thomsen skarp og gav backen tryghed.

– Vi tabte ikke ret mange kampe i træk med ham. Det var altid den ‘bounce back-effekt’, som han også tit satte ord på. Den formåede han altid at vende tilbage til, og det var lige meget, om man var 18 år eller oppe i 30’erne, som jeg var. Hvis man ikke gjorde det godt, så fik man det også at vide, og han var med til at holde mig skarp, så man ikke faldt tilbage til noget rutine-præstationsmiljø. Han betød meget for mig, også at han tog imod mig i en periode, hvor jeg også brug for noget tryghed på banen, siger Thomsen om Colin Todd.

Johnny Thomsen mener, at han fik sat et solidt indtryk på Randers-holdet og kulturen.

– Man snakker meget om kultur i moderne fodbold, og den kultur, som jeg var med til at opbygge sammen med en række spillere, den er der stadig i dag. Man har videreudviklet på det, og man er blevet spillende og fået lidt mere kreative typer ind. Det er fantastisk, at man har kunnet komplimentere det, og så samtidig er der det hårde arbejde, som Randers har, så er det blevet kombineret med noget mere raffineret.

– Man har udviklet sig fra den tid, hvor jeg var der, men man er ikke gået på kompromis med værdier som ydmyghed, hårdt arbejde og dedikation. Det er jeg glad for, og det ved jeg også, at træneren (Thomas Thomasberg, red.) værdsætter.

Fik ikke taget ordentlig afsked med fans

Efter over otte år i Randers FC sluttede tiden i den kronjyske klub i sommeren 2020, og det var ikke planen, at karrieren på topplan skulle få en ende den sommer, på trods af at backen var blevet 38 år.

– Jeg kunne måske have taget en sæson mere og være blevet slået af af en meget bedre spiller. Det var der stor risiko for. Jeg var jo ikke den samme spiller, som da jeg kom til Randers. Det er jo klart, at niveauet faldt, og det bliver sværere og sværere at præstere, når man bliver ældre. Der er både noget mæthed og fysisk, som vil aftage. Hvis jeg havde taget en sæson mere og var blevet slået af og endte med at sidde på bænken i et halvt år for så at stoppe. Det ville jeg da have været endnu mere træt af. Så set i det lys var det måske ikke så dumt at stoppe, mens man stadig havde en rolle på holdet.

Johnny Thomsen ærgrer sig dog mest over, at han ikke fik sagt ordentlig farvel til Randers-fansene, der har en stor plads i Thomsens hjerte.

– Jeg har aldrig rigtigt kunnet forstå, hvorfor jeg har været så værdsat blandt fansene, fordi jeg er ikke nogen tilskuermagnet, men de har altid formået at sætte pris på den stil, som jeg har haft. At jeg ikke har kunnet tage afsked med dem på behørig vis (grundet coronarestriktioner, red.), det nager mig stadig.

– Sådan er det, der kom jo noget ind fra højre, som man ikke var herre over, og det endte så med et stop der. Min frygt var egentlig at have en rolle, hvor man blev slået af og ikke kunne bidrage med noget på banen. Det endte jeg heldigvis ikke med. Jeg endte godt nok med at gå ud skadet i min afsluttende kamp, men jeg endte med at starte en kamp, og det er jeg trods alt glad for.

Stolt

Når Johnny Thomsen kigger tilbage på en lang karriere, er han stolt over sine meritter. Han kunne dog godt have tænkt sig nogle flere trofæer.

– Jeg tror, at jeg har vundet to ‘King’s Cup’-trofæer med Ligalandsholdet. Det er vel de trofæer, som jeg har vundet. De er vist ikke ‘rated’ så højt, så jeg kunne godt have tænkt mig at have haft et lidt større medaljeskab, siger Johnny Thomsen til LigaBold.dk.

Når backen skal udvælge den bedste medspiller, som han har haft, så springer en ung Thomas Delaney i øjnene, mens Thomsen havde det vanskeligt ved at spille over for Jesper Grønkjær i Superligaen og Toni Kroos på landsholdet.

39-årige Johnny Thomsen er ved at læse til bygningskonstruktør i Horsens og har valgt at hjælpe barndomsklubben Fredericia KFUM i de danske serierækker, fordi han stadig har stor kærlighed til klubben, hvor det hele startede.

Dermed slutter cirklen for backen. Da Thomsen dansede rundt med alkohol i blodet og spillede i Serie 3, havde han ikke i sin vildeste fantasi troet, at han skulle kigge tilbage på en karriere med landskampe og 335 Superliga-kampe på CV’et, men det kan han med stolthed nu.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]