Danmarksserien Nedrykningsspil Pulje 2

Serie-stjerner: Gravesens talent var vanvittigt

Nicolai Wael – Foto: Henrik Olesen

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

Nicolai Wael fik allerede som helt ung en forsmag på, hvad det ville sige at leve i et professionelt miljø. I KB var konkurrencen hård på ungdomsholdet, og han nåede at spille sammen med blandt andre Michael og Martin Johansen samt Christian Lønstrup.

Han vandt DM som junior og yngling med KB, spillede dernæst for B 1903, og i 1992 blev han en del af FC København. Her skulle han forsøge at tilspille sig en plads i startopstillingen.

Der var dog svære betingelser for Wael, men det var en god og spændende tid, siger han. Han røg til Næstved i januar 1993. Nicolai Wael siger til LigaBold.dk, at der for alvor kom gang i karrieren, da han rykkede til den sydsjællandske klub. Wael nåede at være i Næstved i tre en halv sæson, hvor han blandt andet var i pokalfinalen i 1994. Tiden i Næstved blev startskuddet til en lang karriere i Superligaen for Wael.

– Der var jeg med til oprykninger og nedrykninger fra Superligaen og spillede pokalfinale mod Brøndby i 1994, hvor vi spillede 0-0 og tabte på straffespark. Den første del af min karriere var egentlig rigtig, rigtig spændende.

– Fra Næstved af, der begyndte tingene at tage fart for mit vedkommende, ved, at jeg kom til Lyngby og spillede europæisk fodbold og gjorde lidt opmærksom på mig selv. Jeg tog videre til Vejle og spillede europæisk fodbold igen og blev videresolgt til OB. Så der var en start og en midte af min karriere, hvor det for alvor tog fart for mig, og jeg fik en masse gode oplevelser både sportsligt i nogle rigtig store klubber og mange klubber. Jeg tror også, at jeg stadig har rekorden for at have repræsenteret flest Superliga-klubber.

– Den vej rundt har jeg oplevet nogle ting, og det var altid spændende at være i nogle forskellige klubber, fordi kulturen altid er forskellig, og det er nogle af de ting, som jeg har taget med mig, i forhold til den træner som jeg er i dag, altså den erfaring, som jeg har fået fra de mange dygtige trænere undervejs. Jeg ser tilbage på en rigtig, rigtig fed tid både som ungdomsspiller og seniorspiller, siger Nicolai Wael til LigaBold.dk.

Nicolai Wael siger, at han fik en god fodboldopdragelse i KB, og han lærte hurtigt, hvordan man gebærdede sig professionelt.

– Det var rigtig sundt, da det gav en vis form for vindermentalitet i KB, fordi vi vandt rigtig meget. Vi havde et sindssygt godt hold og flere af spillerne har også drevet det til, at de har fået nogle flotte karrierer. Mange af spillerne var også inde omkring ungdomslandsholdene, og derigennem fik man også noget international erfaring på ungdomsniveau. KB gjorde også meget ud af, at man kom på nogle udlandsture, og det var også stort som ung spiller at spille mod folk fra andre lande med andre kulturer.

– Det har selvfølgelig også været med at give én en rigtig god opdragelse. På det tidspunkt var det meget professionelt anlagt i KB. I dag er det mere normalt, at det foregår sådan. Dengang var det stort, at man havde træningstøj, og man spiste efter træningerne og trænede lidt flere gange, så det var en god tid. Men skal det sammenlignes med i dag, så var det rent ‘stenalder’ dengang. På det tidspunkt var det dog meget fint.

Stor oplevelse med pokalfinale

Nicolai Wael siger, at det var en stor omvæltning at komme til Næstved, men han udviklede sig meget med en masse spilletid i divisionerne og senere i Superligaen.

En af de største oplevelser i karrieren for Wael var pokalfinalen med Næstved i 1994, hvor holdet skulle duellere mod Brøndby. Selvom det blev til et nederlag, så ser Wael tilbage på kampen med stor glæde.

– Nu var jeg i pokalfinalen med Næstved og Silkeborg, så Næstved var nok på det tidspunkt den største oplevelse. Dengang spillede vi i kvalifikationsrækken, og der var lige et halvt år, hvor man kunne rykke ud af Superligaen, og så kunne man rykke tilbage igen. Det var den struktur, som der var dengang. Der mødte Næstved, der var i kvalifikationsrækken, Brøndby, og det var fedt, og jeg tror, at der var 28.000 tilskuere i Parken. Det var enorm stort.

– Vi var vant til at spille for 900 mennesker i Næstved, så det var en kæmpe dag. En pokalfinale, uanset hvilken fodboldspiller som man spørger, er noget specielt, fordi folk er gearet op til netop den kamp. Når man så mødte Brøndby, så var interessen selvfølgelig endnu større, så den står selvfølgelig skarpt. Derudover er der sølvmedaljerne med Vejle, hvor ingen regnede med os overhovedet. Det er også en ting, der står rigtig, rigtig stort for mig.

I 1996 tog han skridtet videre i karrieren, da Lyngby bød sig til. Wael skiftede til Lyngby, men efter kort tid gik turen videre til Vejle, og det var en succesfuld tid, husker den alsidige spiller.

– Jeg blev hentet til Vejle som forsvarsspiller, og jeg sluttede vel som offensiv midtbane og blev solgt til OB. Jeg sluttede så som angriber i OB, og jeg sluttede også min karriere som angriber. Så jeg har som spiller taget en lidt atypisk udvikling. De fleste gange rykker folk baglæns fra angriber ned i forsvaret. Jeg gik så den anden vej. Så som spiller udviklede jeg mig på mange fronter, da jeg prøvede at spille på rigtig mange forskellige positioner og endda med succes også.

Hvordan husker du det gennembrud i Superligaen i forhold til at ryge til Vejle?

– Det var en fed tid, fordi sådan er det jo også, når man begynder at gøre det godt, så bliver man eftertragtet. Det blev jeg i en periode af fra Lyngby til Vejle. Det var rigtig spændende, at man den vej blev honoreret for at have gjort det godt. Jeg fik som regel også få lov til at spille de sjove kampe i specielt Vejle, hvor vi havde enormt med succes og kom i Europa.

– Det var ikke nogen, der havde regnet med os. I OB var jeg kommet til, da de var røget ud af Superligaen og var med til at spille dem tilbage. Dengang var OB også en klub, hvor man rigtig kunne bygge på holdet modsat måske lidt i dag. Det var en af OB’s storhedstider, da jeg også var der.

Vandt sølv med vildt Vejle-hold

Vejle Boldklub havde et stærkt hold på daværende tidspunkt, og Wael følte også, at han var bedst spillende på det tidspunkt i karrieren sammen med den senere tid i OB. Han fandt for alvor sin plads i den offensiv del af spillet, først som offensiv midtbanespiller i Vejle og senere hen som hængende angriber i OB.

– Vi havde et sindssygt hold, da jeg spillede i Vejle. Vi havde Alex Nørlund, Jesper Søgaard, Jesper Mikkelsen, Thomas Gravesen og Peter Graulund. Vi var en gruppe der, hvor Vejle også var på sit højeste, og stille og roligt blev pillet fra hinanden. Gravesen blev solgt til Hamborg, og Graulund røg vist til Brøndby. Jesper Søgaard røg også til FC Midtjylland, så det viser også lidt, hvilke spillere som jeg spillede sammen med på det tidspunkt. Der var en enorm interesse for det hold, fordi vi alle sammen havde præsteret rigtig, rigtig godt i en periode, siger Wael, der endte med at vinde sølv i den bedste danske række med Vejle i 1997.

Han siger, at der i Vejle-tiden var lidt løs interesse fra udenlandske klubber, men Wael kom ikke afsted. En af grundene til det er, at han er lidt af en tryghedsnarkoman, og så blev han samtidig far i en tidlig alder.

Starten af Vejle-tiden var dog svær for Wael, husker han. Han boede hos sin svigerfamilie, og så skulle han forsøge at agere midterforsvarsduo med Thomas Gravesen i Vejle, og det gik ikke efter planen. Vejle-træner Ole Fritsen fik dog omskolet Wael med succes.

– Det var i starten i Vejle (at det var sværest, red.), fordi jeg kom som københavner til Vejle, og mine svigerforældre boede på det tidspunkt i en lille by, der hedder Ølsted. Der boede vi som en lille familie, indtil vi fik etableret os. Jeg havde det svært i starten, og jeg kunne ikke helt indfri de forventninger, som der var til mig. Jeg var tiltænkt at skulle spille i midterforsvaret sammen med Thomas Gravesen, og det blev prøvet af, men det gik slet ikke, fordi vi var alt for lig hinanden som spillere, så det gik overhovedet ikke. Den første tid i Vejle var svær, og det var også først et halvt års tid efter, at jeg fik bidt fra mig.

– Ved nogle tilfældigheder blev jeg skiftet ind på midtbanen og fik lavet et par mål, og i kampen efter fik jeg lavet et par mål igen, og så var det derefter, at jeg blev omskolet til at blive offensiv midtbanespiller. Det var egentlig godt set af Ole Fritsen, og så var det primært i den offensive del, som jeg spillede i resten af min karriere. Så det var både menneskeligt og afsavnsmæssigt i forhold til at være en københavner, der skulle bo i Vejle og ikke ramte og leverede det, som man havde håbet på, men det ændrede sig heldigvis og blev til det gode til sidst.

Gravesen var en klassespiller

Nicolai Wael var blandt andre på hold med Thomas Gravesen i Vejle Boldklub, og han var en fryd for øjet, husker han. Han var dog både gal og genial, siger Wael med et blink i øjet.

– Jeg spillede med Thomas Gravesen i Vejle. På det tidspunkt var han en ung gut, og han var helt umulig at styre, men hans potentiale og talent var ubeskriveligt, vanvittigt stort. Han havde jo den vildskab, som man kender ham for i dag, allerede dengang. Allerede der kunne man se, at det var en klassespiller. Han var spændende at spille med både angående det spillemæssige og det personlige. Han var med et blink i øjet bindegal til tider og lidt utilregnelig, men han var en fantastisk fodboldspiller og har også haft en fantastisk karriere, siger Wael, der også nævner Ivan Nielsen, Erik Boye og Lars Høgh som nogle store personligheder, han har været på hold med.

Af trænere, der har haft stor betydning for Wael, nævner han ungdomstræner og senere ‘scout’ Bjarne Hansen, der nærmest var en ‘reservefar’ for Wael, samt Ole Fritsen og Troels Bech. Wael siger, at Fritsen var meget speciel, men han var fantastisk dygtig til mandskabspleje. Troels Bech var en ‘knivhamrende’ dygtig og målrettet træner, nævner Wael.

Det blev faktisk kun til halvanden sæson i Vejle, men her vandt Wael til gengæld en noget overraskende sølvmedalje med holdet fra Nørreskoven. Den næste klub på CV’et for Wael blev OB i 1998. På daværende tidspunkt lå Odense-klubben i den næstbedste række. Det blev dog en tid, hvor Wael blev skadet efter noget tid, og han havde svært ved at spille sig ind på holdet igen.

Skade gjorde det svært i OB

Wael endte med at blive 53 Superliga-kampe for OB. I OB-tiden var han også udlejet til Silkeborg i få måneder, men her nåede han både at vinde bronze i Superligaen og være i endnu en pokalfinale i 2001. Wael endte dog med at forlade den fynske klub i december 2001 for at tage til Sønderjylland for at afslutte karrieren.

– Jeg havde været ude med en lyskeskade i den sidste tid i OB, og jeg havde rigtig svært ved at bide mig fast på holdet igen. Jeg var også kortvarigt udlejet til Silkeborg i tre måneder, hvor vi fik bronze, og vi var i pokalfinalen der også. Så det var lidt fra ingenting i OB til at stå i en pokalfinale og vinde bronze i de tre måneder, hvor jeg var udlejet. Jeg ville egentlig gerne have været fortsat i Silkeborg, fordi jeg havde det svært i OB på det tidspunkt, men OB insisterede på det tidspunkt, at jeg skulle tilbage.

– Der var jeg så i et halvt år, og så når som fodboldspiller til et tidspunkt, hvor man bare gerne vil spille, så jeg bad om at komme ud af aftalen med OB og HFK Sønderjylland, som det hed på daværende tidspunkt, var i en situation, hvor de godt kunne tænke sig at bygge noget op og få noget erfaring ind.

– Der så jeg det som en mulighed for mig, og jeg synes også, at jeg havde spillet på rigtig, rigtig højt plan, så hvis jeg kunne få lov til at bygge noget yderligere op i en ny klub, så syntes jeg, at det var spændende. Det var også årsagen til, at det blev HFK/SønderjyskE på det tidspunkt, og der sluttede jeg også min karriere. Jeg havde en fantastisk tid der, og jeg var også med til at rykke dem i Superligaen. Den vej rundt var det også et godt skifte og et godt kapitel for mig at tage til en klub, som jeg den dag i dag også holder rigtig meget af. Det har også været en stor del af slutningen af min karriere.

Var mentalt træt

Da Nicolai Wael kom til Sønderjylland, begyndte alderen at trykke for ham. Han var træt af livet som professionel fodboldspiller, og som 33-årig i august 2005 var karrieren på topplan slut for Wael efter en lang og begivenhedsrig karriere.

– Da jeg stoppede, var jeg 33 år, og der havde jeg sagt den sidste tid (af karrieren, red.), at nu havde jeg prøvet det, som jeg havde haft mulighed for at prøve inden for mit talent og min karriere. Jeg havde på det tidspunkt ikke ambitioner om mere. Det var i SønderjyskE, at ringen skulle sluttes. I den sidste sæson, hvor jeg var med, rykkede vi i Superligaen, og der var jeg mental træt af at være fodboldspiller.

– Jeg orkede ikke, at man skulle leve efter det, som jeg havde gjort i så mange år, og så begyndte trænergerningen allerede dengang at sige mig meget, meget mere. At jeg så samtidig med, at jeg var førsteholdsspiller i SønderjyskE, også var blevet ansat som U19-træner, så kunne jeg på den måde starte min trænerkarriere. Det var det helt rigtige tidspunkt, når jeg nu kigger tilbage. Der var ingen grund til at spille et år mere. Lysten var der ikke til det. Der var en meget større lyst til at gå trænervejen og give noget tilbage.

Efter karrierens afslutning spillede han en smule oldboys-fodbold i SønderjyskE, men han har kastet sig over trænerfaget, der har taget meget af Waels tid. Han håber dog at kunne spille lidt fodbold på hyggeplan på et senere tidspunkt.

Det er kærligheden til fodbold, der har gjort, at han fortsat er i fodboldbranchen. Som træner har den alsidige spiller været assistent i SønderjyskE og Vejle samt cheftræner i FC Fredericia, daværende Vejle Boldklub Kolding og Ringkøbing IF.

I marts 2021 blev han ansat som sportschef i Danmarksserie-klubben Ringkøbing IF.

‘Jeg har aldrig haft talentet eller potentialet til at komme på landsholdet’

Når Nicolai Wael ser tilbage på karrierens meritter, så er det med stor stolthed.

– Jeg har aldrig haft talentet eller potentialet til at komme på landsholdet eller til de store europæiske ligaer. Jeg var en god og stabil dansk spiller i forhold til både 1. division og Superligaen. Man skal også huske på, at jeg startede som forsvarsspiller, og så kæmpede jeg mig op som midtbanespiller, og så sluttede jeg med angriber.

– Jeg har også en karriereudvikling, som der selvfølgelig også undervejs har haft nogle bump. Hvis jeg havde været angriber i hele mit liv og havde gjort det godt, så havde situationen måske været anderledes.

– Der har hele tiden været nogle ting, hvor jeg har skullet forholde mig til positionerne, og dem, som kunne have fundet på at følge mig, kunne også se, at jeg skulle forholde mig hele tiden i forhold til de positioner, som jeg spillede. Der er ingen tvivl om, at det, som jeg har opnået som fodboldspiller, er jeg sindssygt stolt over i dag. Jeg har været i to pokalfinaler, jeg har spillet europæisk fodbold, været på ungdomslandsholdet og spillet i Superligaen.

– Jeg har ovenikøbet spillet i mange Superliga-klubber (B 1903, Næstved IF, Lyngby BK, Vejle BK, OB, Silkeborg IF og SønderjyskE, red.) og har spillet et hav af 1. divisionskampe. Jeg har en sølvmedalje med Vejle, en guldmedalje med Silkeborg IF (i pokalturneringen, red.) og en sølvmedalje med Næstved i pokalturneringen, så der er også titler nok at glæde sig over, så det har været helt fantastisk, siger Nicolai Wael til LigaBold.dk.

49-årige Nicolai Wael er noteret for hele 211 Superliga-kampe i karrieren (én kamp for B 1903, 88 kampe for Næstved, 13 kampe for Lyngby Boldklub, 51 kampe for Vejle Boldklub, 53 kampe for OB, fire kampe for Silkeborg Boldklub og én kamp for SønderjyskE) med 31 mål og ét oplæg til følge. Han fik 14 kampe for U19-landsholdet og to kampe for U21-landsholdet.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]