Københavnsserien

Serie-stjerner: Til tider svært og kaotisk i BIF

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

En ung knægt fra Sydvestjylland havde en stor drøm. Han ville gerne indtage fodboldverdenen og spille mod nogle af de bedste spillere. Navnet er Jan Kristiansen, og han skulle hurtigt blive en del af Esbjerg fB-truppen. 2. april 2000 fik den vævre midtbanespiller debut for den vestjyske klub i Superliga-sammenhæng, da han fik 11 minutter i 0-0-opgøret mod AaB. Esbjerg måtte dog en tur ned i 1. division, og her fik Jan Kristiansen chancen.

Jan Kristiansen siger til LigaBold.dk, at han var meget stolt over at skulle repræsentere den store vestjyske by.

– Det var selvfølgelig kæmpe stort som knægt fra en vestjysk by lige pludselig at skulle spille for det vestjyske flagskib. Som årene gik igennem drenge-, unge- og ynglingetiden, så udviklede man sig også. Så var jeg så heldig og dygtig at få chancen i førsteholdstruppen. Først under Viggo Jensen de første par år, og derefter under Ove Pedersen. Det var en rigtig fantastisk tid absolut. Jeg synes også, at vi fik sat EfB på landkortet igen, efter at der havde været nogle år, hvor EfB ikke havde været helt med fremme i dansk fodbold. Det var skønt at være med til, siger Jan Kristiansen til LigaBold.dk.

Sæsonen efter kulminerede det hele for vestjyden. Det hørte til sjældenhederne dengang, at en midtbanespiller kunne score hele 18 mål i løbet af en Superliga-sæson. Ikke desto mindre formåede Kristiansen at gøre det i sæsonen 2002/2003, og det betød han blevet kåret som Superliga-topscorer. I sæsonen 2003/2004 spillede Esbjerg med om de sjove pladser i Superligaen, og det endte med et sæt bronzemedaljer.

– Først og fremmest var det enormt spændende for mig som ung spiller at komme ind i en førsteholdstrup. Godt nok startede vi med at rykke ned, men set i bakspejlet var det fint for mig, fordi så fik jeg måske lidt mere spilletid, end hvis vi havde været i Superligaen. Den tillid fik jeg også i Superligaen, da vi rykkede op året efter. Derefter kom Ove (Ove Pedersen, red.) og implementerede hans fodbold, og lynhurtigt tog spillerne det til sig.

– Vi fik nogle gode placeringer i Superligaen blandt andet bronzemedaljer og var med helt fremme. Der var en masse gode spillere, Frederik Berglund, Jess Thorup, HH (Hans Henrik Andreasen, red.), Jerry (Jerry Lucena, red.), Jakob Poulsen, og jeg har helt sikkert glemt en masse, men vi havde mange gode spillere i truppen i de år, så det var sjovt at spille fodbold, og det synes jeg også, at man kunne se, da vi spillede. Det var lysten, der drev værket, og man kunne også se, at vi fik et par lussinger en gang imellem, fordi vi ikke havde så meget at falde tilbage på, hvis vi ikke ramte dagen. Det lærte vi også lige så stille at få med i spillet.

Var du overrasket over dine mange mål?

– Ja, man var da lidt overrasket (over de mange mål, red.), men man tog en kamp ad kampen, som er en god gammel klassiker. Det var ikke kun mig, der scorede mange mål. Holdet generelt scorede mange mål, men det kostede selvfølgelig også nede i den anden ende. Jeg mener, at vi var flere spillere, der var over ti mål blandt andet Berglund og Thorup.

– Så vi var et hold, der kom frem på banen. Men ja, det er da helt klart noget, som man ser tilbage på, også det at score 18 mål i en Superliga-sæson af en midtbanespiller. Det er ikke så tit, at det sker. Det var kun Robert Skov, der smadrede den fuldstændigt og gik igennem lydmuren med 29 mål. Ellers ser man det ikke så tit, så det er også noget, som jeg ser tilbage på med stolthed. Det var selvfølgelig ikke kun min fortjeneste, men også holdets.

Når Jan Kristiansen skal fremhæve den største oplevelse i Esbjerg fB, har han mange i tankerne. Bronzemedaljen er placeret højt på skalaen sammen med den vestjyske klubs deltagelse i europæisk fodbold.

Vild landsholdsdebut

I Esbjerg-tiden blev Jan Kristiansen også aktuel for det danske landshold. 12. februar 2003 fik vestjyden debut i de rød-hvide farver i en venskabskamp mod Egypten i Kairo. Det var alt andet end en stille og rolig debut, husker Kristiansen.

– Det var selvfølgelig også kæmpe stort. Det var ikke fordi, Esbjerg havde sprøjtet landsholdsspillere ud af spillertrupperne, så det var kæmpe stort, at jeg lige pludselig skulle med landsholdet til Egypten og stå foran en debut der. Landsholdsdebuten er selvfølgelig også et af højdepunkterne i min karriere. Det er en af de ting, som man husker. Jeg husker, at det var en lidt speciel kamp at blive smidt ind i. Lige inden jeg skulle ind, begyndte hjemmeholdets fans at kaste med sten, og kampen var tæt på at blive fløjtet af, men heldigvis kom jeg ind og fik et lille kvarter.

Det blev til i alt 11 landskampe for Jan Kristiansen, hvor den sidste fandt sted 2. juni 2007 mod Sverige i EM-kvalifikationen. Den er senere blevet omtalt som ‘skandalekampen’, hvor en dansk tilskuer løb på banen, og Danmark blev taberdømt med 0-3.

Pokalhelt i Tyskland

Jan Kristiansen blev en større og større profil i Superligaen, og efter 150 Superliga-kampe var tiden i den vestjyske klub slut. I januar 2006 blev midtbanespilleren solgt til tyske FC Nürnberg.

– Det var min store drøm at komme til udlandet, og jeg havde da andre muligheder i udlandet også. Det var ikke bestemt, at det skulle være Tyskland, men da Nürnberg kom ind i billedet, så var jeg ikke i tvivl, at det var det helt rigtige for mig. Man har jo altid i det vestjyske set en del tysk fodbold, og det var da en drengedrøm at komme til Bundesligaen og prøve sig af, siger midtbanespilleren.

Jan Kristiansen nåede at spille to og et halvt år i tysk fodbold, men en bestemt kamp var helt speciel for ham. Han blev nemlig matchvinder for Nürnberg i den tyske pokalfinale mod Stuttgart i 2007. Her scorede Jan Kristiansen målet til 3-2 i den forlængede spilletid, og det var en vild oplevelse.

– Sæsonen generelt i Nürnberg var helt fantastisk. Semifinalen vandt vi 4-0 over Frankfurt på hjemmebane, og byen var helt oppe at køre, så det var ikke kun lige finalen, der var en stor oplevelse. Der er også en sjov historie i forbindelse med det. Det var så tæt på, at finalen ikke var blevet til noget to eller tre timer inden. Der begyndte det at regne helt vildt, og man var i tvivl om, den blev til noget, men den blev heldigvis spillet. Vi havde gjort os mentalt klar på kampen, og kampens forløb var helt vanvittigt, hvor vi kom bagud, så fik de rødt kort, vi fik udlignet og kom foran med 2-1. Så gik den i forlænget spilletid, og vi scorede til 3-2. Det kunne selvfølgelig ikke blive beskrevet bedre.

Efter det afgørende mål steg interessen for ham, og daværende Mainz-træner Jürgen Klopp greb knoglen og gav danskeren et kald. Han var interesseret i at tilknytte danskeren.

– Der ville Nürnberg ikke lade mig gå. Jeg følte også, at jeg var inde i en god periode, så jeg prøvede ikke at gøre hårdt mod hårdt. Så jeg var klar til at give den gas i Nürnberg, og vi var lige blevet pokalmestre. Jeg havde også fået en masse Bundesliga-kampe inden da og leverede nogle gode præstationer, så jeg var klar til en ny sæson. Men det var da beærende og sjovt at se i bakspejlet, at Jürgen Klopp gav mig et kald. Man kunne jo se, at han var en dygtig træner. Leon Andreasen og Mohamed Zidan sprudlede og spillede noget god fodbold under ham, så det er sjovt at tænke tilbage på.

Jan Kristiansen siger, at han blev købt ind til at spille i et 4-4-2-system. Det blev dog hurtigt lavet om til 4-3-3, og det skulle han lige vænne sig til. Derfor var opholdet i den tyske klub også op og ned, siger midtbanespilleren.

– Det var måske ikke lige det system, der passede 100 procent perfekt til mig, men det måtte man prøve at indordne sig efter. Jeg fik en masse kampe, men scorede desværre ikke så mange mål. Jeg ville da gerne have scoret en masse mål, men sådan skulle det ikke være. Man lærer en masse ting taktisk. Jeg fik heldigvis en masse kampe dernede, og det var fordi, Viggo (Viggo Jensen, red.) og Ove (Ove Pedersen, red.) havde banket en god taktisk forstand ind i hovedet på én.

– Der kunne man godt mærke, at man havde en bedre taktisk forståelse end visse andre, så jeg kunne spille et par pladser mere, end andre kunne. Det var en fantastisk tid omkring pokalfinalen, men der kan man også se, hvor hurtigt det går i fodbold. Sæsonen efter blev træneren fyret i januar eller februar, og det endte så med en nedrykning alligevel (i sæsonen 2007/2008, red.). Det var en blandet gang bolsjer.

Kaotiske Brøndby

I sommeren 2008 var tiden i tysk fodbold forbi efter 47 Bundesliga-kampe, og der var forskellige henvendelser af løs og mere konkret karakter fra udlandet. Han vendte dog snuden hjem til Danmark, og han kunne kalde sig Brøndby-spiller.

– Så kom Brøndby på banen, og Brøndby var lige blevet pokalmestre. De havde et spændende projekt i gang og havde en spændende trup. Jeg følte egentlig, at det var det helt rigtige. Set i bagklogskabens klare lys, så skete der efterfølgende nogle ting, som man ikke var herre over, som gjorde, at ikke kun min tid, men mine holdkammeraters tid blev kaotisk.

Som Jan Kristiansen nævner var det en ganske kaotisk tid i Brøndby på daværende tidspunkt. I Kristiansens fem år i Brøndby nåede han at have hele fem trænere, mens en truende konkurs hang over hovedet på Brøndby-spillerne.

Derudover blev blandt andet administrerende direktør Hermann Haraldsson fyret i sommeren 2009, mens Anders Bjerregaard trak sig som sportschef senere på året grundet trusler mod familien. Det blev spillerne påvirket af, men Jan Kristiansen forsøgte at præstere godt på banen. Det andet kunne han ikke gøre noget ved.

– Det var da svært ikke at tænke på det, men man skulle prøve ikke at tænke på det alt for meget, da det kunne skabe en masse negativitet i ens træning og kampe. Så kan det hele blive noget træls noget, så jeg prøvede at fokusere på det, som man også var ansat til. Det var at give den gas til træning og gøre så godt som muligt i kampene. Selvom det var en sur tid til tider, så synes jeg, at vi i spillertruppen forsøgte at holde humøret højt og havde det nogenlunde sjovt til træning, hvor vi gav den fuld gas. Det var den del af det.

Når Jan Kristiansen ser tilbage på sin Brøndby-tid, var der dog også positive oplevelser imellem. Dog overskyggede den meget rumsteren i klubben en del.

– Det var meget op og ned. Jeg havde nogle gode perioder, og så havde jeg nogle knapt så gode perioder. Det var ikke kun mig, der havde det. Jeg havde forskellige trænere, og jeg synes, at jeg startede ganske fint, og jeg havde også et par andre gode perioder, blandt andet da vi fik bronzemedaljer og spillede europæisk fodbold. Vi slog Sporting Lissabon ude, men tabte så desværre hjemme. Der var et par gode perioder, men også lidt en periode, hvor det gik op og ned.

– Man skal ikke kun give skylden på, at det var kaotisk, men der var forskellige trænere, der havde et specifikt syn på, hvordan holdet skulle sættes. Så der var mange faktorer, som spillede ind der. Man skulle bare fokusere på det, som man kunne gøre noget ved. Jeg skulle give den gas til træning, gøre det så godt som muligt og udvikle mig. Hvis man bliver ved med det, så kan træneren ikke se forbi dig, så det var lidt det. Selvom det var en svær tid til tider med konkurs hængende over hovedet og forskellige fyringer af trænere, sportsdirektører og direktører. Så ja, det var en lidt kaotisk tid.

Ærgrer du dig over Brøndby-skiftet?

– Det bruger jeg ikke energi på, for jeg kan ikke lave det om alligevel. Der var ting, som vi spillere ikke var herrer over. Sådan er det. Vi prøvede at få det bedste ud af det hele, og vi fik tre bronzemedaljer i min tid i Brøndby. Jeg havde da sat næsen op efter mere, og jeg følte også, at med den trup, som vi havde, så synes jeg også, at vi havde truppen til at spille med om guldet. Det gjorde vi også i størstedelen af sæsonen 2008/2009. Det måtte godt have givet lidt mere, men sådan er det. Man kan ikke græde over spildt mælk, og nogle gange sker der bare nogle ting, som man ikke er herre over, og så man bare gøre det så godt som muligt og arbejde, hvad du kan med dig selv og udvikle dig. Så må man se, hvad fremtiden bringer.

Spændende projekt

Fem år blev det til i Brøndby, inden en ny klub ventede på Jan Kristiansen. Det blev til et gensyn med Ove Pedersen fra Esbjerg-tiden, da han skrev under med FC Vestsjælland i sommeren 2013.

– Det var en lidt sjov tid. Der skulle ske noget nyt. Der var forskellige muligheder, men jeg kendte Ove (Ove Pedersen, red.), som var træner i FC Vestsjælland, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var et fint match og et spændende projekt, som var i gang nede i Slagelse. Det var jeg ganske frisk på, da han ringede.

Ove Pedersen stoppede som træner i klubben i maj 2014, og assistenttræner Michael Hansen overtog trænersædet. Jan Kristiansen blev i FC Vestsjælland i tre sæsoner, hvor det blev til en pokalfinale i 2015. Her tabte mandskabet med 2-3 til FC København.

Sidste stop på fodboldrejsen for Jan Kristiansen var FC Roskilde, hvor han spillede en sæson, inden han stoppede karrieren på topplan i sommeren 2017. Han kunne mærke, at tiden var inde til at fokusere på andre ting i livet.

– Fodbold er jo et fantastisk spil, og man vil jo gerne spille, så længe som man kan. Jeg kunne dog også godt mærke på min mavefornemmelse, at det var det rigtige tidspunkt at stoppe på. Selvom der var bud efter mig fra 1. division, så følte jeg, at det var rigtige tidspunkt at stoppe på. Så kunne jeg springe ud i nogle andre udfordringer og prøve mig af nogle andre steder og komme ud på dybt vand, da man havde spillet fodbold hele livet.

Der er stadig vinderinstinkt i de ‘gamle røvhuller’

Jan Kristiansen har dog ikke helt kunnet slippe fodbolden. I sommeren 2020 blev han en del af Københavnsserie-holdet FC Græsrødderne, der har flere tidligere topspillere i truppen. Glæden ved fodbold er det, som der driver den nu 39-årige midtbanespiller ud på grønsværen.

– Det er både fordi, det er væsentlig sjovere at spille fodbold end at løbe en tur, men jeg kender også mange af spillerne fra tidligere. Derudover er der det her omklædningshygge både før og efter kampene. Adrenalinen kører, og der er stadig vinderinstinkt i de ‘gamle røvhuller’.

– Vi er jo flere, der er omkring de 40 år. Man kan også godt mærke, at når det er en tæt kamp, så bliver der skruet lidt op for intensitet og tænding, så det er rigtig sjovt, og vi hygger os. Det er også et fornuftigt niveau. Københavnsserien er ganske fint, når man tænker på, at vi ikke træner og kun spiller kampe, siger Jan Kristiansen.

I efteråret spillede FC Græsrødderne en af deres største kampe til dato, da FC Nordsjælland var modstanderen i anden runde af Sydbank Pokalen. Kampen endte med en 5-1-sejr til FC Nordsjælland.

Her var vestjyden ikke med grundet en skade, hvor han måtte syes med hele 11 sting i hovedbunden. Han er dog helt ovenpå igen.

Jan Kristiansen har i løbet af karrieren haft mange store oplevelser. Hvis han skal udpege nogle højdepunkter, står den tyske pokaltitel i 2007 og landsholdsdebuten i 2003 højt på listen. Af trænere, der har haft størst betydning for ham, tager Ove Pedersen den titel.

Alt i alt er han stolt over karrierens meritter, der blandt andet inkluderer hele 338 Superliga-kampe med 60 mål og 42 oplæg til følge.

– Man kan altid sige hvis og hvis, men hvis man ser på fakta, så er jeg da absolut stolt over min fodboldkarriere. Jeg har været med til mange store oplevelser og prøvet mange ting, som mange knægte drømmer om, og som jeg også selv drømte om. Det er bare skønt at kunne kigge tilbage på, at man har udleveret sin drengedrøm, siger Jan Kristiansen til LigaBold.dk.

I dag har Jan Kristiansen fuld drøn på karrieren uden for kridtstregerne. Han arbejder som bankrådgiver i Lån & Spar Bank og læser ved siden af på akademiuddannelsen for finansiel rådgivning.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]