Sjælland Serie 1 Pulje 1

Serie-stjerner: Zuma var en af de største

Værløse. Foto – Kofi Dakinah

Af Anders Jensen, redaktør på LigaBold.dk

En ung Kofi Dakinah fik en forsmag på livet som professionel fodboldspiller, da han som blot 18-årig blev en del af FC Københavns førsteholdstrup. Den bundsolide forsvarsspiller havde inden været på klubbens ungdomshold.

Den nu 40-årige Kofi Dakinah husker tydeligt tiden i FC København, fortæller han til LigaBold.dk. Han var inde over klubbens førstehold i tre et halvt år fra sommeren 1998 til januar 2002, og det var en noget anden tid for FC København, der primært var placeret i midten af den bedste danske række.

– Det var superfedt. Jeg startede på holdet samme sommer, hvor jeg blev student. Jeg fik lov til at træne med og blev meget udfordret, og man skulle virkelig bringe sit bedste hver dag til træning for at være med. Jeg var også med i nogle træningskampe og træningsturneringer, så jeg fik også en del kampe med FCK-spillerne.

– Jeg fik også syv kampe for førsteholdet, og det var kæmpestort. Jeg husker det som en stor men også rigtig fed udfordring at være med der. Det var faktisk først lige til sidst, hvor jeg blev lejet ud, at de begyndte at vinde mesterskaber og blev nummer to. Før det var FCK mere i midten af rækken, siger Kofi Dakinah til LigaBold.dk.

Kofi Dakinah fik debut for FC København 13. juni 1999, da han fik 11 minutter mod Aarhus Fremad i et opgør, der endte 3-3. Han endte med at få syv kampe for FC København, og her var Dakinahs første kamp fra start i Parken 28. november 1999 mod Viborg noget helt særligt.

– Den første kamp ovre i Parken, hvor jeg startede inde, som så var min tredje kamp for FCK. Det er nok den, som jeg husker klarest. Både med hensyn til, hvordan det var inden, hvor der var en masse nerver på, da jeg så meget frem til at spille den kamp. Jeg tror måske, at det var sidst i efterårssæsonen. Vi skulle have afslutningsfest bagefter, og vi var tre unge, som jeg også havde spillet samme med i Danmarksserien og i ungdomskampe, som alle tre skulle starte inde.

– Så det var meget sjovt, at vi var et par stykker, der var i samme båd. Det var en spændende kamp, hvor vi var bagud 0-1, og så scorede vi to mål i anden halvleg, hvor det sidste var ret sent, og vi fik vendt kampen og vandt den. Så kunne jeg juble sammen med tilskuerne. Det var meget fedt, at vi scorede fire-fem minutter før tid og vandt 2-1.

I løbet af FC København-tiden fik han æren af at spille sammen med flere store profiler, men en bestemt spiller satte et ekstra indtryk hos forsvarsspilleren.

– Jeg har spillet med rigtig mange gode spillere, især der hvor jeg spillede i Superligaen, hvor jeg var en del af Superliga-trupperne. Jeg kunne nævne mange, men Sibusiso Zuma er en af dem, som jeg husker tydeligst som en stor profil, siger forsvarsspilleren, der tilføjer, at der var stor konkurrence i hovedstadsklubben.

I januar 2002 blev han lejet ud til Boldklubben Skjold, og efter et halvt år skiftede forsvarsspilleren permanent til Herfølge BK i 1. division. Her blev Kofi Dakinah mere fast mand, og han husker tiden i klubben som ganske god.

– Det var en rigtig fed tid i Herfølge, hvor jeg var en af dem, som spillede meget. I FCK var jeg mere en trupspiller. Jeg blev en del af et hold, der vandt mange kampe i 1. division og rykkede op. Der var en blanding af mange KB’er, der kom fra FCK, som var lidt i samme båd som mig.

– De havde også prøvet at være trupspillere og gik nu et trin ned og fik en masse kampe. Vi spillede også i Superligaen, hvor der var god lir og en masse tilskuere og en masse pres på. Samtidigt med, at vi skulle have nogle resultater, så vi kunne blive i Superligaen.

Mislykket engelsk ophold

Dakinah var to år i Herfølge, hvor han oplevede en oprykning til Superligaen, og i sæsonen 2003/2004 var fast mand for holdet i landets bedste række. Det kastede 29 kampe af sig. Tiden var dog inde til at prøve noget andet i sommeren 2004.

Han tog på et lille engelsk eventyr, da Walsall fra den tredjebedste række stod klar med en kontrakt.

– Det var sjovt at prøve noget andet. Jeg havde fået en god forbindelse derover til, efter at jeg var færdig i Herfølge, hvor mig og en anden spiller blev anbefalet at tage derover til en prøvetræning. Det endte så med, at jeg fik en kontrakt hos Walsall, der lå i den tredjebedste række. Det var sjovt at prøve den engelske tilgang til fodbolden. Jeg fik ikke særligt mange kampe, men jeg fik en god fornemmelse af, hvad det vil sige at være fodboldspiller i lokalområdet og have et hold, der spillede på professionelt niveau.

– Når man gik ned i supermarkedet, så ville alle gerne snakke om, hvordan det var gået. Det var sådan klassisk 80’er engelsk fodbold med fysik og en masse tempo, så det var sjovt at prøve det. Jeg spillede ikke så meget, så det var ikke det helt store fodboldeventyr, men det var sjovt at se det, siger Dakinah, der tilføjer, at lønnen var som i Herfølge, men at der var gode kampbonusser i klubben.

Opholdet i Walsall blev dog aldrig en succes for Dakinah, der vendte snuden hjem efter et halvt år i England. Det blev nemlig kun til en enkelt kamp og 34 minutter i alt for Walsall.

FC Nordsjælland stod klar med en kontrakt i foråret 2005, men det blev en tid præget af mange skader.

– I FC Nordsjælland var min gamle træner fra Herfølge-tiden der, og så mindede det lidt som i Herfølge, da det gjaldt om at overleve. Jeg fik muligheden lidt sent i forårssæsonen at blive en del af truppen for at se, om jeg kunne bide mig fast.

– Jeg var dog en del skadet, så det endte med, at jeg kun var der en tre-fire måneder, indtil forårssæsonen sluttede. Så begyndte jeg at læse for alvor efter i efteråret 2005. Der spillede jeg også i Ølstykke. Det var ikke fuldtid, men tæt på. Vi trænede blot om eftermiddagen i stedet for om morgenen, siger forsvarsspilleren, der fik fem kampe for FC Nordsjælland.

Startede med at læse på universitet

Kofi Dakinah begyndte at indse, at karrieren som professionel fodboldspiller var ved at være slut. Han tørnede ud for Ølstykke fra sommeren 2005, hvor han også var til en prøvetræning i engelske Kidderminster. En god mulighed opstod dog året efter i udlandet. Islandske Grindavik stod klar med en økonomisk god og kort kontrakt til Dakinah i sommeren 2006, og det passede perfekt for forsvarsspilleren, da han læste på Københavns Universitet.

– Jeg hørte om det et par år før, at en del danskere tog derop i forlængelse af, når sæsonen sluttede herhjemme. Der var deres sæson lige startet op. Det var en mulighed for at tage derop og spille en masse kampe over sommeren. Jeg var deroppe i seks-syv uger. Det lød som en fed mulighed, og så kunne jeg tjene lidt penge, når der nu var sommerferie fra sæsonen og studierne. Så det passede meget godt, og så tog jeg den mulighed, der bød sig til.

Mærkede du stor forskel på at være i England og Island kontra Danmark?

– Ja, der var forskel. Interessen i England var mindst lige så stor, hvis ikke større end i Danmark. Tilskuermæssigt mindede det lidt om Superligaen dengang med nogle få klubber, der havde nogle store stadions, som måske kan sammenlignes med Brøndby og FCK med mange tilskuere. De fleste havde måske 3000-4000 tilskuere og nogle lidt mindre stadions.

– Så der mindede Danmark og England om hinanden. I Island var det et helt andet niveau. Det var måske i bunden af 1. division dengang med ikke så mange tilskuere og ikke så store stadions. Det var en helt anden oplevelse. Det var mere for at bo i nærheden af Reykjavik, og så var det også ret kort.

Herefter var det helt slut med at være fodboldspiller på fuldtid. Efter eventyret i Island tørnede han de sidste år af karrieren ud for Ølstykke, FC Egedal, B93 og IF Skjold Birkerød.

– Jeg begyndte at læse i efteråret 2005, og det var en glidende overgang, hvor jeg læste deltid til at starte med, hvor jeg både fokuserede på studiet og fodbolden. Jeg begyndte derefter at læse fuldtid, og så var mit fokus mere der. Jeg holdt dog fast i fodbolden, da jeg altid har synes, at det var sjovt at spille, men den fik lov til at fylde mindre, end den gjorde i teenageårene og i starten af 20’erne.

At være træner er spændende

Han lagde støvlerne på hylden i divisionsregi i 2013, da Dakinah stoppede i IF Skjold Birkerød. Dakinah husker, at han som ganske ung i FC København drømte om at spille for sit yndlingshold Lazio. Forsvarsspilleren vidste dog også godt, at vejen var lang, og han fandt senere ud af, at det gav mening at lave noget ved siden af fodbolden.

Dakinah begyndte også at være hjælpetræner i Birkerød efter tiden som spiller i klubben. Han kunne dog ikke slippe livet som fodboldspiller helt.

– Samtidigt havde jeg også en god kammerat, der spillede i Annisse, som lå i Serie 3 på det tidspunkt. Så aftalte jeg med ham, at når det passede, og jeg ikke selv skulle til kamp, med det hold som jeg trænede, så spillede jeg for dem, siger Dakinah.

Han stoppede i Serie 3-klubben i 2018 for at rejse med sit arbejde. Her var Dakinah blandt andet otte måneder i Afghanistan. I foråret 2020 blev den 40-årige forsvarsspiller præsenteret som ny spiller i Serie 1-klubben Værløse, og her er han stadig tilknyttet.

– Min gode kammerat Giuseppe Favasuli er træner deroppe, og ham kender jeg tilbage fra Ølstykke, hvor jeg var spiller, mens han var træner i halvanden år cirka. Derudover har vi været trænere sammen i Birkerød. Jeg startede med at være hjælpetræner på Birkerøds divisionshold i et halvt år, hvor jeg derefter var træner for Birkerøds U19-hold. Der var vi trænere sammen på holdet. Vi var også trænere i B93 på deres divisionshold i et halvt år tilbage i 2014.

Dakinah har flere gange snuset til trænergerningen blandt andet som assistent i B93, og det er ikke noget, som han er afvisende over for i fremtiden. Han er dog glad for sit arbejde omhandlede terminal research og analyse inden for fredsopbygning.

– Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Jeg har ikke sådan en stor trænerdrøm i maven, men jeg elsker fodbold. Jeg kan sagtens forestille mig at blive træner om måske 20 år, når jeg har fået arbejdet noget mere med det, som jeg arbejder med nu, og måske er et andet sted i livet, hvor der er lidt mere tid til sådan noget.

– Det kunne jeg godt tænke mig. Jeg oplevede, at det tog en del tid i de år, hvor jeg træner, men man får også en masse igen, så det kunne jeg sagtens forestille mig at blive igen, men måske ikke lige nu. Man ved jo aldrig. Måske er der en god situation, og så er jeg træner igen.

Sjovest med de dramatiske kampe

Forsvarsspilleren nåede at spille mange nervepirrende opgør om op- og nedrykninger for forskellige klubber, og det er også højdepunkterne i karrieren, mener han.

– Noget af det sjoveste, som jeg har været med til, har været nogle oprykninger på forskellige niveauer. Jeg prøvede at rykke op med Skjold, hvor vi vandt 2. division. Jeg har prøvet at rykke op med Herfølge og Birkerød, hvor holdet rykkede henholdsvis op fra 1. division til Superligaen og fra Danmarksserien op til 2. division. Jeg prøvede også at rykke op fra Serie 4 til Serie 3 med Annisse.

– Det er generelt bare nogle fede kampe i slutningen af sæsonen, når der er noget stort på spil, og man kan rykke op eller undgå nedrykning. Det har jeg også prøvet et par gange. Det prøvede jeg med Herfølge i Superligaen, hvor vi lige akkurat undgik at rykke ned. Det er ret spændende med de kampe lige inden sommerferien, hvor der er en masse spil. Det er det fedeste, slår Dakinah fast.

Kofi Dakinah nåede at få ti U19-landskampe for Danmark med et mål til følge, og han er i alt noteret for 41 Superliga-kampe. Hans nuværende hold Værløse er lige nu placeret i midten af Serie 1, pulje 1.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]