Jylland Serie 2 Pulje 18

Silkeborg B-cheftræner møder formstærkt mandskab

IMG_7178

Hvad regner du med, at det bliver for et opgør?
Et meget svært opgør. FAML har ikke sat ét eneste point til, og de har virkelig spillet godt faktisk i alle de 5 kampe. Jeg synes faktisk kun, de er blevet bedre, som sæsonen er skredet frem. Så fuldt fortjent, at de stensikkert fører rækken.

Hvad bliver nøglen til sejr for jer, og hvorfor?
Vi døjer stadig med mange skader desværre. Heldigvis kan jeg jo så sige det samme som i den seneste uge, nemlig at vi har en bred trup, og selvom vi tabte til Stjær, så ydede vi dem okay modstand.

I forhold til jeres placering i rækken. Hvad vil en sejr betyde for jer?
Vi har fået så få point, at vi næsten skal til at se hver eneste kamp herfra som en lille finale. Vi spiller helt og uden tvivl for at undgå nedrykning og med lidt hurtig hovedregning i forhold til de kampe, som de andre hold mangler at afvikle, så skal vi kigge på os selv som potentielt under stregen.

Hvordan synes du spille- og formmæssigt, at I kommer ind til opgøret?
Jeg synes, vores træningsindsats er helt i top. Der er virkelig smadder på, og vi kan også se, at vi løbende bliver endnu flere, hvorfor vi pludselig også er gået fra et hold til tre. Der er virkelig ved at blive opbygget en fantastisk god træningskultur. Det er sgu også lækkert at se alle dem på tværs af klubben, der sidder og hygger sig sammen og afvikler små sociale arrangementer for at styrke et i forvejen fedt fællesskab.

Hvordan skal I dæmme op for jeres modstanders kvaliteter?
Vi har en filosofi i klubben og en måde, vi ønsker at spille fodbold på. Vi er dog ikke så naive at tro, at det nødvendigvis er muligt med et skadesplaget hold mod rækkens bedste. Så vi kommer nok til at stå langt tilbage på banen i et lavt pres.

Hvad har I arbejdet med på træningsbanen op til kampen, og hvorfor?
Vi arbejder i dette træningsforløb med spil på tredje mand. Kædebrud og tapning af chancer.

Hvor stor opbakning tror du, at der kommer til kampen fra jeres fans, og hvorfor?
Jeg tror da, der kommer et par stykker for at støtte drengene. Selvom vi ikke helt resultatmæssigt har præsteret, så er sammenholdet i klubben og trupperne i mellem rigtig godt.

Hvem, tror du, bliver kampens profil, og hvorfor?
Jeg tænker, Oliver Keldberg fra FAML er en stor profil i rækken. Derud har vi forhåbentlig et par stykker, som kan overraske udover Øzgür Mercan og Luca Palmisano, der er vores mest scorende spillere.

Kommende kamp:
Modstander: FAML. Aarhus
Kampsted: SBs Bernabeu
Dato & klokkeslæt: Lørdag 19. september klokken 16

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]