SILKEBORG BOLDKLUB NÅLEN GIVET EFTER ANDRE DICH HANSEN RUNDEDE 300 KAMPE

0E58A254E311428BAEAE368167AFDFAC

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev resultatet af kampen?
– Vi mødte Vildbjerg på udebane. Jeg synes, det var en tæt og lige kamp. Vildbjerg havde bolden rigtig meget i første halvleg, mens vi havde en del chancer i første halvleg, men uden kontrol over ret meget. Vi får så scoret på den ene af chancerne ved vores topscorer, Øzgür Mercan, indtil Vildbjerg får et straffespark kort før halvlegen, hvilket de fuldt fortjent udligner på. I anden halvleg synes jeg, at vi får bedre styr på vores spil. Vi ændrer også en del i pausen og udfaldet bliver, at vi stille og roligt får et overtag. Det overtag udmønter sig i 2 scoringer af Jonas Farsø og en samlet 3-1 sejr. Efter kampen blev en stærkt spillende David Beljic kåret til kampens bedste SB-spiller. Tak for kampen til Vildbjerg.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation og hvad vil du gerne fremhæve og hvorfor?
– Det var en udmærket præstation i en kamp, hvor hvert hold havde en halvleg. Jonas Farsø, der kom ind fra bænken og scorede 2 mål på trods af en skade og David Beljic, der lukkede huller overalt på banen i det defensive.

Hvad betyder kampens resultatet for jer i tabellen før de sidste kampe i efteråret?
– Vi har spillet os til 4 point i 2 kampe og i en tæt række betyder det, at vi er med i rækken igen. Det er dog med at holde tungen lige i munden for alle slår alle.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– Så må det blive 3 ud af 6. Det var en fin præstation, men jeg føler mig overbevist om, at der er meget mere i dette hold.

SB-nålen og 300 kampe Andre Dich Hansen rundede for kort tid siden 300 kampe for Silkeborg Boldklub. Derved fik han udleveret SB-nålen og et buket blomster før kampen mod Ikast FC. Andre er ildsjæl, der arbejder både på og udenfor banen for SB. Vi håber selvfølgelig, Andre når mange flere kampe for klubben fremadrettet også, men tillykke med de 300 kampe.

Foto: Mads Magnussen