SKALS FF OG NORS KÆMPER OM EN PLADS I SERIE 2

serie_ligabold

Et flot efterår er for jeres vedkommende afsluttet med I har sikret jer PLAYOFF-kampe om en oprykningsplads til Serie 2 fra foråret 2020 – hvem skal I møde og hvornår skal kampene afvikles?
Vi møder Nors B på udebane lørdag den 9. November kl 14:00

Hvis du skal beskrive jeres modstander, hvilke ord vil du så sætte på dem som hold?
– Det er et meget kompetent mandskab som har haft en god stime, hvor de har været ubesejret. Så om oprykningen gik til dem eller Sallingsund har kunne været marginalerne der har afgjort det, hvor en halvsvag sæsonstart formentlig har kostet dem oprykningen her sidst på sæsonen. Derfor forventer jeg også et hold der kommer til at ligge et godt pres på os.

Hvem er “den usynlige profil” på jeres hold, manden der tager de ekstra meter og kan sikre jer sejren?
Det er en svær en at placere, det der har været kendetegnet ved vores hold i 2019 er netop at det er holdet der er styrken. Der er forskellige roller på holdet, hvor hver mand kender sin rolle. Om det er presspil, hvem der bestemmer og hvem der skal skal drible sidder helt fast. Vi har stort set alle misset en kamp, hvor andre så har taget over. Men vi har Christian Holmgren det er vores topscorer og Baheerathan Arumugasamy, vores kaptajn, det er svære at komme udenom når man nævner Skals FF. Men ligeledes kunne jeg nævne Nicklas Kristensen i målet eller Kasper Bertelsen der også har en vigtig rolle på holdet. Hvor de næste i rækken, Bastian Terp og Mikkel Boi er klar til at tage over.

Hvis du skulle sælge kampen, hvad kan man som tilskuer så forvente af kampen?
Man kan forvente to hold som vil spille for sejren og som begge er serie 2 værdige. Derudover så er banerne ikke august standard så det er to hold der vil slås for at få avancement. Samtidig er jeg sikker på at de har kolde øl og fine pølser på grillen til favorable priser.

“Åben Mikrofon” – hvad vil du gerne fremhæve som det mest positive ved sæsonen indtil nu og hvad har været den største negative oplevelse?
Det mest positive har været at vi har haft en relativ lokal pulje. At puljen derudover også har været så tæt har gjort stort det alle kampe vigtige og tætte, hvor der reelt ikke vindes fodboldkampe hvis man spiller dårligt. Når det er sagt så skriver vi November i kalenderen. Banerne er mudderet til efter en hård oktober med regn. Det er ikke den form for fodbold der trækker unge nysgerrige drenge og piger til at snøre fodboldstøvlerne og komme ud blandt vennerne. Det er en lang sæson der går fra medio januar til medio November. Så kan man godt savne at der ikke er playoff men det er de bedste to’ere der rykker op. Der gør også at man har noget at spille for når man er sikret som toer et par runder før slutfløjt. Især når der ikke er flere lokale kunstgræsbaner rundt omkring til breddeklubberne.