top banner
top banner
top banner
Jyllandsserien 1 Pulje 2

SØFTEN-CHEF: DOBBELT STRAF TIL OS I KAMPEN MOD SØNDERBORG

FOTO: Morten Løber, Søften GF

Hvem mødte I?
– Vi mødte Sønderborg ude

Hvad blev kampens resultat og hvem scorede jeres mål?
– Vi tabte 5-1 og Andreas Busse scorede vores enlige mål. Sejren til Sønderborg var fuldt fortjent

articles banner

Hvad tager I med jer videre fra opgøret?
– Vi betaler p.t nogle dyre lærepenge resultatmæssigt, selvom vi kan spille frit. Men jeg håber og tror på spillerne efterhånden har erkendt at vi har nået vores dybde og hvis vi skal være med på det her niveau, hvor de fleste modstandere har noget bedre betingelser end os, så skal vi for alvor samle os i bussen og prioritere det noget mere så vi kommer ind i en væsentlig bedre rytme

Hvordan stiller Store Bededags-feriens resultater jer i rækken forud før de afsluttende kampe?
– Det ændrer intet, vi skal slås virkelig hårdt for hvert eneste point denne sæson

Hvis du skulle sende en buket eller en sviner, hvem skal så have den efter jeres seneste kamp?
– Vil da gerne sende en “buket” afsted mod Sønderborg for et godt værtskab, og så var deres nye slagsang med L:Ron:Harald god underholdning (på den fede måde). Det bliver ikke til nogen sviner herfra men ingen tvivl om vi var utilfredse med en del kendelser i opgøret, og den mest kontroversielle var desværre allerede kort inde i opgøret en såkaldt 3 i 1, hvor en Sønderborg spiller kolliderer med vores keeper der sprang frem for at afværge en afslutning. Med til beskrivelsen hører at Sønderborg spilleren afslutter i hvad der for os ligner fuld balance, men da han ikke scorer vælger dommeren at dømme straffe og efterfølgende giver han vores keeper gult til stor undren for de fleste på stadion. Flere på Sønderborg bænken spurgte om han brokkede sig til gult, hvilket ikke var tilfældet, så i vores optik en meget urimelig dobbeltstraf. Men vi må se indad, vi bliver nød til at blive bedre til at tøjle frustrationerne der opbygger sig i sådanne situationer, vi bruge alt for meget krudt på at være frustrerede. De sidste 2 Sønderborg mål er helt og aldeles unødvendige, men da vi havde brugt alt vores krudt på at være frustrerede over flere kendelser, var der bare udsolgt, og så er det i bund og grund ligegyldigt om vi havde en pointe eller ej. Det er hverken første eller sidste gang vi kommer til at opleve at kendelserne går enten mod os eller med os. Nu kan vi heldigvis få sat nogle ”billeder” på konsekvenserne af frustrationen, så vi kan få det italesat og forhåbentlig få den negative energi konverterer til noget positivt i lignende situationer