Fyn Serie 1 Pulje 1

Søhus Stige-anfører inden første kamp: Det bliver formen der afgør det

Nicolai Therkildsen – Foto – Søhus Stige

Hvilke forventninger har du til opgøret?
Jeg forventer en meget lige kamp, hvor begge hold vil komme med alt, hvad de har.

Hvordan har I forberedt jer på jeres modstander?
Vi har løbet rigtig meget. Selve modstanderen har vi ikke brugt så meget krudt på. Vi har arbejdet rigtig meget med os selv.

Mener du, at I er favoritter, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Jeg tror ikke, man kan pege på en favorit i første kamp efter så lang en pause. Det bliver formen, der afgør det.

Hvad skal fungere, for at I snupper de tre point?
Vi skal score på vores chancer, og så skal vi lukke af nede bagved. Meget simpelt.

Tror du, at det bliver et målrigt opgør eller en mere taktisk affære, og hvorfor?
Jeg tror, at det bliver taktisk til at starte med, men igen, jeg kan kun gætte. Jeg ved i hvert fald, at det bliver 22 spillere, der har glædet sig til at komme i gang.

Hvad vil en sejr betyde for jer i forhold til stillingen?
Det vil betyde, at vi bliver ved med at være et tophold lidt længere endnu.

Hvordan står I fysisk som hold?
Synes, at vi står okay faktisk. Mange af os har løbet rigtig meget og passet vores selvtræning.

Kommende kamp:
Modstander: Tåsinge FB
Kampsted: Tåsinge
Dato & klokkeslæt: Søndag 11. april klokken 11

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]