Sjælland Serie 1 Pulje 2

Solrød FC har mistet en del spillere til Greve

Solrød Solrød

Hvordan skal I bruge sommerpausen?
Truppen er sendt på små 14 dages pause inden vi starter træningen op igen. Håber de får tanket op mentalt efter et pudsigt halvår og får fyret et par ture af på landevejen.

Hvornår starter I officielt forberedelserne til efterårssæsonen?
Vi starter tirsdag den 14/8 og har tre ugentlige træningspas de første to uger.

Forventer du, at I får nyt blod ind i truppen?
Der er en lille håndfuld spillere som har trænet med i den netop overståede halvsæson. De nåede jo ikke at komme i aktion i turneringen, så det må tælle som nyt blod. Omvendt er fokus for os, at holde på og videreudvikle på de spillere vi har og som har sikret oprykningen til SS.

Er der nogle spillere, som du forventer, forlader jer?
Vi har netop fået en melding om, at Greve Fodbold, efter deres to sidstepladser i DS og S1, har fisket hele vores ungsenior (4hs) til at forstærke deres DS/S1-truppe. Her røg vores unge 3.keeper med i det kuld, da der bl.a. blev lokket med et år i S1 for de unge gutter.

Hvis man som spiller overvejer at skifte klub, hvorfor skal valget så falde på din klub?
Fremragende flok holdkammerater i alle aldre fra 18-30 år, som både er dygtige fodboldspillere men også rigtig gode fyre. Fornuftigt træner/lederteam og kampe på Seriefodboldens hyggeligste stadion.

Skal I deltage I nogle sommerturneringer?
Ja

Hvis ja, hvilke og hvornår?
Vi deltager i Køge Sommercup og skal møde andre lokale SS og S1-hold i den mini-turnering samt en pokalkamp mere inden turneringsstart.

Hvad ser du mest frem til i efterårssæsonen?
At skulle matche os mod SS-hold i turneringen og ikke bare i træningskampe. Samt at det ser ud til at der kun skal afvikles en hverdagsaftenskamp i turneringen den kommende halvsæson. Det er selvfølgelig hos vores “gode” sydlige kollegaer i kaosklubben Næstved, der fortsat synes det er fantastisk udviklende og motiverende i serieklubber at kunne veksle træningspas til en hverdagskamp.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.