Sjælland Serie 1 Pulje 2

SOLRØD MØDER HOLMEGÅRD TORSDAG AFTEN

Solrød-Stadion-1
Hvem er jeres kommende modstander?
Vi møder Holmegaaard GB torsdag kl.18.30 på Seriefodboldens hyggeligste stadion i Solrød. Der vil være gang i Containerrotternes bod og Sørens grill samt konkurrencer på dagens kampprogram.

Hvordan ser du jeres muligheder for at tage sejren i opgøret?
Vi tror altid på egne muligheder, og torsdagens kamp er ingen undtagelse. Vi har set rigtig stærke ud på hjemmebane hidtil denne halvsæson, og det skal vi gøre alt for også at gøre mod Holmegaard.

articles banner

Hvad er dit kendskab til modstanderen?
Det er fornuftigt. Et hold der har svinget voldsomt i deres præstationer indtil videre. Bedst illustreret med en 7-1 sejr ude over Skælskør efterfulgt af et 1-5 nederlag 6 dage efter i Gørslev. Et hold som vi på ingen måde må og vil undervurdere.

Vi er cirka halvvejs i forårets kampe. Hvordan vil du vurdere jeres præstationer i den første halvdel?
På hjemmebanen meget godkendt indtil videre med maksimum point og 10-2 i målscore i de tre kampe. De tre udekampe har dog ikke givet det håbede pointmæssige udbytte. Omvendt har vi mødt tre rigtig stærke mandskaber i vores udekampe og været fornuftigt med spillemæssigt, selv i det seneste opgør ude mod rækkens tophold fra Vordingborg.