København Serie 1 Pulje 2

Sportslig ansvarlig i Fr.holm Sydhavnen: Sejren mod Jægersborg var vores flotteste og vigtigste

Bk. Frederiksholm Sydhavnen 9029

Hvilken kamp vil du fremhæve som jeres “svendestykke” i efteråret?
Jeg synes personligt, at vores sejr hjemme mod Jægersborg var vores flotteste og vigtigste sejr.

Hvorfor peger du på det opgør?
Fordi vi gik ind til kampen som et af bundholdene, idet vi kun havde hentet fire point i de første syv opgør. Modstanderen fra Jægersborg var et af topholdene, så på papiret var Jægersborg klare favoritter. Vi spillede en rigtig god første halvleg og burde føre med et par mål ved pausen, men vi var uskarpe, og i stedet gjorde Jægersborg det til 1-0 lige før pausen. En våd klud lige i ansigtet på drengene. Og med tanke på den store modgang holdet havde haft, så kunne det nemt være nok til at bryde vores rytme og ødelægge kampen for os. Men nej, drengene gik ind og spillede en ligeså overbevisende anden halvleg og vendte 0-1 til 2-1. Det var en fremragende indsats og en imponerende moral/indstilling, som virkelig var vendepunktet i denne efterårssæson.

Hvilket potentiale har mandskabet, hvis I kan levere flere “svendestykker” i løbet af foråret?
Potentialet og udviklingsmulighederne i holdet er rigtig godt, og mulighederne for at spille flere rigtig gode kampe i foråret er absolut tilstede. Men det falder ikke ned i skødet på os eller kommer af sig selv. Vi skal have skabt den bedst mulige vinteropstart, selvom betingelserne er svære på grund af corona. Men lykkes vi med det, så vil holdet levere mange gode præstationer i den kommende forårssæson.

Hvilken kamp står i kontrast til ovenstående som den største skuffelse?
Vores udekamp mod Sundby, hvor vi tabte 2-6. Vi spillede mildest talt en forfærdelig kamp og kunne snildt have tabt større.

Hvad gik der galt i opgøret?
Stort set alt. Vi spillede skidt og forsvarede os skidt. Vi gjode det svært for os selv og nemt for modstanderen, og ja, så taber man fodboldkampe. Heldigvis er det efterhånden lang tid siden, og vi har næsten glemt kampen – gudskelov.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]