Jylland Serie 1 Pulje 9

Steffen Gammelgaard har været i Brædstrup siden 2010

BRÆDSTRUP BRÆDSTRUP

Hvor længe har du været i din nuværende klub?
– Det er mit 9. år som førsteholdstræner i Brædstrup IF, mens jeg har hjulpet med frivillige gerninger alle år siden 2010.

Hvad betyder klubben for dig?
– Det er i tidens løb blevet min hjerteklub. Så betydningen er stor ift klubbens ve og vel.

Hvis du sammenligner klubben med andre klubber du har været i, hvad er så den største forskel?
– Omgivelserne med en placering midt i Brædstrup by – og så alligevel omkranset af træer og natur. Omfanget af ildsjæle, der kun vil klubben det bedste.

Hvis du skulle beskrive klubben med få ord, hvilke ville du så bruge?
– Et godt sted at dyrke sin idræt – og et samlingssted, socialt og sportsligt, når man er flyttet fra byen.

Hvilke værdier kendetegner din nuværende klub?
– Mangfoldighed. Initiativrig.

Hvad betyder disse værdier for dig?
– Der er masser af idrætstilbud. Mange frivillige selvom vi godt kunne bruge flere i seniorfodbold – også til at tage nogle opgaver i bestyrelsen.
TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.