Sjællandsserien Pulje 1

Stor fidus til Solberg og Danny i LSF

FOTO: LSF

Hvem forventer du bliver manden med de afgørende mål i efterårssæsonen?
Vi har desværre må sige farvel til vores erfarne angriber Marc Lind. Jeg har en god fornemmelse for at det kommer til enten at være Martin Soelberg eller Danny der skal lave de fleste af vores mål. De er nogle unge gutter der har lavet mål for os tidligere, så dem har jeg en god fidus til. De er henholdsvis 21 og 20 år.

Hvordan vil du betegne hans evner som målscorer og vigtighed for holdet i jeres opspil?
Det er begge unge folk der bevæger sig godt. Danny er en meget udfordrende i sit spil, hvilket gør han forhåbentlig kan komme til mange chancer. Martin har et rigtig godt spark, og samtidig placerer sig rigtig godt i feltet. Han har før lavet nogle formidable langskudsmål.

Hvem står på stregen og skal forhindre jeres modstander i at score?
Som det ser ud nu bliver det Kim Ziegler eller den unge målmand Peter. Vi ved endnu ikke hvem der kommer til at stå, så det må tiden vise.

Mange unge stjerneskud er dukket op på den danske fodboldhimmel, hvem skal man holde specielt øje med hos jer i efteråret?
Ud over de to herrer jeg nævnte tidligere, har jeg store forventninger til to unge der primært spiller på midtbanen. Det er Nicolai Mehli og Rasmus Thygesen. Mehli er en meget teknisk begavet spiller, der er rigtig god i pasningspillet, vender hurtigt og finder rummet mellem modstandernes midtbane og forsvar. Han har udviklet sig meget i det seneste halve år, hvor han også har været en del med i førsteholdets træningskampe. Landmanden Thyge er en hårdtarbejdende fyr, der spiller lidt længere tilbage på midtbanen. Han arbejder stenhårdt og løber i alle 90 min uden undtagelse. Derudover er han en fremragende pasningsspiller og når han sniger sig med frem kan han også lave et langskudsmål en gang imellem.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.