Sjælland Serie 1 Pulje 2

STOR TILGANG I SOLRØD FC

STOR TILGANG I SOLRØD FC

Står den i begyndelsen af 2020 på træningslejr og hvis ja hvor skal I hen eller er der et ”ryste-sammen-arrangement” hjemme i klubben?
– Vi er så heldige at kunne tage til Malaga på træningslejr, hvor det gerne skulle blive til både træning og kampe med høj intensitetunder varmere himmelstrøg.

Er der på rygtestadiet nye spillere på vej til jeres klub, samt hvordan ser det ud på afgangssiden?
– Vi forventer tilgang af 6 spillere, der er en blanding af helt nye spillere og “gamle” spillere der vender tilbage. Indtil videre har vi kun en enkelt afgang fra holdet.

Hvis man ønsker at prøve noget nyt, hvorfor skal man så slå et smut forbi jer og fortsætte karrieren der?
– Solrød FC er en superfed klub, der tager sig godt af alle medlemmer. Herresenior er bestemt ingen undtagelse. Der er naturligvis det sportslige setup, hvor et kompetent team omkring holdet sørger for at alt glider som det skal. Det kommer også til udtryki resultaterne, hvor Solrød FC presser på hos Sjællandsserien. Vi har dog ambitioner om meget mere. Truppen er i fantastisk god balance ift. spillermateriale, hvor vi står stærkt på alle pladser. Der er derfor god mulighed for udvikling, da der konkurrerespå alle pladser..

Søger i træningsmodstandere og hvis ja hvem og hvordan skal man kontakte jer?
– Vores program er fyldt og vi har de modstandere vi har brug for i forbindelse med opstarten.