Københavnsserien

Succestræner skifter til Politiets Idrætsforening

 

Joachim, efteråret har været en sand succeshistorie for den lille klub i Grønnemosen, B1960, men du har alligevel valgt at takke ja til en ny udfordring hos PI, hvorfor har du det, og hvordan kom en sådan aftale pludselig i stand?

Lad det være sagt med det samme, det var bestemt ikke en nem beslutning. B1960 er mit hjertebarn, og jeg har jo været med siden begyndelsen af rejsen. Tre oprykninger på tre år og den fjerde er på vej. Sammenholdet og fællesskabet, vi har fået stablet på benene i B1960, er fantastisk. Men jeg er topmotiveret for en ny udfordring i PI, og jeg er sikker på, B1960 kommer til at klare sig mindst ligeså godt uden mig. Jeg kender en del til PI og kender til deres fine spillermateriale. Der er et kæmpe potentiale, der ikke er blevet forløst til fulde i efteråret, og dén udfordring, synes jeg, er hamrende spændende og udfordrende. Denne udfordring ser jeg frem til og ved, at den største udvikling sker uden for ens ‘comfort-zone’.

Hvad er dine forventninger til det kommende ophold hos PI-fodbold, og hvor lang en kontrakt har du underskrevet med klubben?
Først og fremmest glæder jeg mig til at møde truppen og komme i gang med at træne og spille fodbold igen. Dernæst glæder jeg mig til arbejdet med holdet både på og uden for banen, hvilket gerne skal udmønte sig i en masse point her i foråret. Klubben og jeg har skrevet under på en etårig aftale.

Ti sejre og blot et nederlag, og noget der ligner en sikker oprykning til Serie 1, ser man på PI og deres efterårssæson, så ligger de pt tæt på den ”kedelige” sidsteplads. Frygter du, at du kommer til at løbe ind i dit nu tidligere mandskab efter sommerferien?
B1960 rykker op i Serie 1 til sommer, hvis ellers DBU tillader op- og nedrykning, det er der slet ingen tvivl om, med dén kvalitet der er på holdet. Nu må vi se, hvad planen bliver for afviklingen af kampe i Københavnsserien, men med den kvalitet, der er i PI-truppen, får vi forhåbentlig kæmpet os hurtigt væk fra den tunge ende. Jeg håber og regner hvert fald med, at vi er et Københavnsserie-hold også efter sommerferien.

Når du ser på dit kommende mandskab, hvad er dine forventninger så til holdet og til klubben, og føler du, dine og klubbens målsætningen er både identiske og realistiske?
Det er for tidligt endnu at tale om egentlige forventninger eller målsætninger. Meget afhænger nemlig også af, hvor ambitiøse spillerne selv er, for hvad der skal sigtes efter fremadrettet. Men først og fremmest, så skal PI’s førstehold være et sted, hvor det er sjovt og udfordrende at spille fodbold og et hold, der også vinder fodboldkampe, og så bevæger vi os automatisk opad i rækken.

Når du ser tilbage på dit ophold hos B1960, hvilke oplevelser ser du så tilbage på med stolthed, og hvor ville du gerne, at I måske havde rykket jer endnu mere?
Der er mange gode minder. Socialt er der et ocean af gode oplevelser. Fodboldmæssigt vil jeg fremhæve, da vi som Serie 5-hold formåede at spille lige op med AB Tårnby, der på daværende tidspunkt var tophold i Danmarksserien. Vi spillede uafgjort i ordinær tid og tabte så i forlænget. Eller da vi på vores træningslejr i Tyrkiet mødte FC Alians Lypova Dolyna, der nu ligger i den næstbedste ukrainske fodboldliga, og med et skadesplaget hold og kun 12 mand i truppen formåede at spille lige op med deres semi- eller fuldtidsprofessionelle spillere. I forhold til hvor vi kunne have rykket os mere, kunne det bare have været fedt at komme hurtigere gennem rækkerne. Det er en seriøs udfordring, DBU har, med hold, der er for gode og skal bruge tre til fem år på at spilde egen og andre holds tid på at pløje igennem rækkerne.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]