Sjælland Serie 1 Pulje 2

Suså-førsteholdstræner efter 7-1-sejr: Vores genpres centralt var igennem hele kampen helt suverænt

Hvordan havde I snakket om at gribe kampen an?
Vi havde aftalt at fokusere på den del af spillet, hvor vi er boldførende. Vi er i min optik bedst i de momenter, hvor vi holder på bolden med tålmodighed. Det lykkedes vi med i store dele af vores sidste træningskamp.

Er du tilfreds med holdets præstation i kampen, og hvorfor?
Overordnet er jeg tilfreds. Der er stadig situationer, hvor vi bliver for ivrige, men vi skaber rigtig mange chancer,og laver nogle rigtige flotte gennemspillede mål.

Er du positivt eller negativt overrasket over holdets præstation, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Jeg arbejder ikke så meget med at blive positivt eller negativt overrasket. Jeg kender efterhånden vores niveau. Jeg har fokus på, om vi præsterer over eller under niveau, og hvordan vi overholder aftaler.

Hvilken udtryk synes du, at holdet fik vist?
Jeg synes, vores udtryk er rigtig fint her efter vores træningskamp. Det vigtigste er for mig at se, at vi holdt gassen på, da kampen knækkede, og vi derfor fik gjort kampen helt færdig. Om man så vinder med én, tre eller seks mål er ikke så vigtigt. Det er, hvor meget initiativ man overlader til modstanderen, og her gav vi intet væk.

Hvis du skal udpege én eller flere detaljer fra kampen, hvad skal det så være?
Vores genpres centralt var igennem hele kampen helt suverænt. Og så fik vi sat nogle rigtig flotte kontraer op, som også udmøntede sig i mål.

Hvad skal der arbejdes på forud for den næste turneringskamp?
Timing i fremadrettede afleveringer, afslutninger og formen.

Hvem var kampens/kampenes spiller ifølge dig, og hvorfor netop ham?
Der er flere at pege på. Men Jacob Hjaltason, Marcus Bruun og Morten Roholte gjorde det rigtig godt. Ud over det, var der debut til Jonas Maldorf, som kvityerede med et mål og en assist.

Seneste kamp:
Modstander: Karrebæk (træningskamp)
Resultat: 7-1-sejr til Suså

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]