Danmarksserien Pulje 3

HERNING FREMAD-HOLDLEDER VAR KLAR TIL AT SPARKE DØREN IND

FOTO: Jesper Pinkii Christensen, Herning Fremad

Hvem mødte I, hvad blev resultatet af kampen, samt hvem scorede jeres mål?
– Vi tabte 3-2 til TPI

1-0 Patrick Brøsted Rasmussen
2-0 Patrick Brøsted Rasmussen
2-1 Kristian Kirkeby Nielsen
2-2 Jonas ’P’ Pedersen
3-2 Magnus Pedersen

Hvad var din umiddelbare reaktion på kampen?
– I pausen var jeg nok personligt klar til at sparke døren ind til omklædningsummet og lave 8-9 udskiftninger. Heldigvis har vi en god træner i et godt træner team som tager det lidt mere roligt. Svend gav spillerne en opsang af de store. Og det virkede. En pinlig indsats i første halvleg blev ændret til dominans og 2 hurtige mål. Desværre kunne vi ikke komme foran på de chancer vi skabte yderligere og så gjorde TPI det onde ved os og lukkede kampen. Men lige så sur jeg var i pausen, ligeså stolt var jeg også over den anden halvleg vi levere !

Hvis du skal sætte et par ord på modstanderen, hvordan vil du så beskrive dem efter mødet?
– De får meget lidt modstand i første halvleg og så er de gode. Men i anden halvleg da vi gider at investere i kampen så er de på højde med os. De skaber et par store chancer til sidst da vi løber lidt tør for kræfter. De har et par spillere der virkelig kan sætte tempo på bolden. Dog er det ærgerligt at de vinder på et mål 3 minutter før tid.

Når I skal tilbage på træningsbanen i den kommende uge, hvad skal der så arbejdes med så I står skarpest til næste kamp?
– Vi skal have humøret op igen og så skal vi simpelthen have talt om hvordan man skal være klar til kampe i Danmarksserien. Havde vi ikke ændret vores indstilling i dag så havde vi tabt meget mere end vi gjorde!