Sjællandsserien Pulje 1

ALBERTSLUND-ASSISTENT: EFTER SPIL OG CHANCER IKKE FAIR VI TABTE TIL HUNDESTED

Foto: Albert Park, Albertslund IF

Hvem mødte I og hvad blev resultatet af kampen, samt stemmer resultatet overens med spil og chancer?
– Vi mødte Hundested på udebane og tabte 3-0. Nej ikke overens med spil og chancer, men arbejdsmæssigt må vi erkende det var fair. De arbejde flot som hold og løb de nødvendige meter for hinanden.

Formåede I at holde jer til gameplanen I havde lagt og hvad gjorde den lykkes/ikke lykkedes for jer?
– Til dels gjorde vi. Spillet var i perioder helt fint, men gameplanen vi havde lagt omkring at komme over fløjene lykkedes ikke. Vi havde desværre en tendens til at ville op igennem midten, hvor Hundested var gode til at lukke af. Det gjorde at Hundested kunne knokle for de 3 point, istedet vi kom ud på fløjene og kunne løbe med dem.

Hvis du skal sætte et par ord på modstanderen, hvordan vil du så beskrive dem efter mødet?
– Et stærkt kollektiv, hvor hver mand arbejde stenhårdt for hinanden. Vi havde i opgøret 5 kæmpe chancer og 6-7 mindre chancer, men bolden ville ikke ind. Efter kampen havde vi en følelse af, at vi kunne have spillet 17 timer endnu og stadig ikke score. Frustrerende. Men vi kan ikke tage noget fra Hundested, de gjorde ondt på os i omstillingerne og stod godt i defensiven med en velspillende keeper. De bliver spændende at følge i rækken.

Det er populært at snakke om 10´er øjeblikke, hvilken spiller stod for den detalje i kampen?
– Det må være deres angriber der scorer et voldsomt flot mål til 1-0. De clearede en bold efter et hjørne til os, som ender med en dyb stikning til deres fløj, der levere et flot indlæg som angriberen halvflugter ind. Vanvittig flot sparket ind, og jeg tror at hvis han fik 10 forsøg til, så ville han ikke kunne sætte den så flot igen, men vi må bare tage hatten af og klappe af den afslutning. Meget højt niveau.